Hobro leverede historisk sensation

FC København blev ydmyget på hjemmebane i en af de største sensationer i Superligaens historie.

Artiklens øverste billede
Hobros Quincy Antipas, der løber fra FCKs Mathias Zanka Jørgensen, var en af kampens største profiler og ligner et superkøb af Hobro.

De må efterhånden kandidere til at have leveret den mest sensationelle sæsonstart i Superligaens historie, nordjyderne fra Hobro.

Det er måske ikke så meget det, at holdet fra sine første fire kampe har fået tre sejre. Det er mere det, at de er kommet mod tre af Danmarks klart største klubber: OB, Brøndby og senest søndag aften FC København.

Læg dertil, at sejrene mod OB og FC København er kommet på udebane. Læg dertil, at FCK-manager Ståle Solbakken inden dagens kamp aldrig havde tabt til et oprykkerhold i de foregående 19 gange, han havde mødt sådan et inden dagens møde med Hobro i almindelighed og i starten af kampen nyindkøbte Quincy Antipas i særdeleshed. 

Antipas i fokus

Allerede efter syv minutter viste Quincy Antipas, hvorfor han kan blive om end ikke guld værd, så måske en ny Superliga-sæson værd for sit nye jyske hold. Først nærmest dansede zimbabweaneren forbi tre FCK-forsvarere, inden han serverede bolden for Emil Berggren, der dog ikke kunne få en ordentlig afslutning på det fornemme forarbejde.

Men momentet efter viste Antipas, at han også kan med andet end fødderne. På et indlæg fra Mads Hvilsom headede den tidligere Brøndby-spiller på fremragende vis Hobro i front, da han vandt duellen i luften med den hjemvendte Mathias Zanka Jørgensen. Og så havde Hobro kampen lige, hvor de gerne ville have den.

FC København spillede bolden rundt og rundt foran Hobro-forsvaret, men de typisk ni forsvarende spillere fra udeholdet blev sjældent for alvor testet med dynamiske løb og hurtigt pasningsspil, som FCK’erne ellers på forhånd havde ordineret som medicinen mod den ret så forventelige taktik fra oprykkernes side.

Flere og flere chancer

Lige inden den halve time fik FCK sin første, store chance. Her udnyttede norske Tom Høgli den megen plads på højrekanten og kom med frem fra sin højre back og fandt i feltet backen i den modsatte side, Bashkim Kadrii, der kort inde i første halvleg havde erstattet en skadet Pierre Bengtsson, der afsluttede i det korte hjørne, men Jesper Rask reddede bolden til hjørnespark.

Men så skulle vi ellers helt hen i det 39. spilleminut, før Jesper Rask igen blev testet. Denne gang af Steve De Ridder, der forsøgte sig kort uden for feltet, men skuddet blev via Rasks fingerspidser sendt til hjørnespark. Faktisk begyndte FC København i denne periode at komme til flere og flere chancer, hvor De Ridder igen og Marvin Pourié, der havde erstattet den skadede Andreas Cornelius fra start i angrebet, havde gode forsøg inden pausen.

Bovlamme FCK

Men hvis det havde været skidt inden pausen for FCK, blev det kun værre for de højtbetalte københavnske stjerner umiddelbart efter pausen. Igen var Antipas involveret, da han sendte Emil Berggren i dybden, der sendte bolden ind foran mod Antipas, der ikke kom frem til indlægget.

Det gjorde til gengæld FCKs norske back Tom Høgli, der lagde bolden smukt tilrette for Mads Justesen, der sikkert sendte bolden i mål til 2-0.

At dømme efter publikums reaktion, da den langsomme gengivelse blev vist på Parkens storskærme, skal Høgli nok ikke regne med, at spillertrøjer med hans navnetryk vil blive revet væk fra FCKs fanbutik i den kommende tid.   

Men lige lidt hjalp det på det utroligt bovlamme FCK-hold. Ydmygelsen af de tidobbelte mestre fortsatte således ufortrødent. Hobro diskede op med en fremragende frisparkskombination, der med en flad aflevering uden om FCK-muren sendte Mads Hvilsom fri i feltet, og han sparkede resolut og fladt bolden ned i det lange hjørne til 3-0. Ja, den er god nok: 3-0.

”Tag jer sammen” gjaldede på dette tidspunkt ned over hjemmeholdets spillere fra hjemmepublikummet, men den opfordring lod ikke de hvidklædte spillere ikke til at følge.

For al den vilje, som FCK’erne manglede havde Hobro til fulde og mere til. Det skal der også til, når man har leveret det, der godt kunne være den største sensation i Superligaens historie.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.