OB meldte sig ind i Superligaen mod AaB

Smurt med knofedt og anført af Rasmus Falk viste OB, at holdet godt kan begå sig. Mestrene fra AaB blev dog lukket ind i kampen efter pausen og sikrede sig et point.

Artiklens øverste billede
OB's Ari Skulason og AaB's Anders K. Jacobsen.

Ret beset kunne og måske burde OB have vundet kampen over AaB. Men efter først et nederlag til Hobro og dernæst en blamage mod Vestsjælland, kunne fynboerne efter 1-1 mod mestrene måske glæde sig over at stemple ind i Superligaen i tredje forsøg.

I sidste weekends nederlag var et af kritikpunkterne således OB pauvre antal begåede frispark. Dén ville fynboerne ikke have siddende på sig; fra kampens indledning både kæmpede og spillede de hårdt med mange hidsige løb og ditto tacklinger. efter 20 minutter havde begge centerforsvarere set gult, mens adskillige nordjyder havde set græstæppets insektliv fra nærmeste hold.

I de seneste år har der været især talt meget om OB’s lidet succesfulde transformation til et mere teknisk og boldspillende hold. Men ret beset kunne man mod AaB tælle otte spillere i startopstillingen, der har arbejdsindsats stående ret højt på generaliebladet. Deriblandt de to nye forsvarere Lasse Nielsen og Mikkel Kirkeskov, der er rødhårede af navn såvel som gavn. Men altså også holdets absolutte profil, Rasmus Falk.

Efter en halv times spil sendte Darko Bodul således en håbløs kort aflevering et par meter bag ved Rasmus Falk. Men frem for at slå ud med armene tog offensivspilleren en af sine ukontrollerbare spurter bagud, erobrede bolden, tog to træk og knaldede til bolden, så den rikochetterede af en nordjysk forsvarer og svævede over Nicolai Larsen i mål.

Afhængig af Falk

En fortjent føring. For OB var næsten som forvandlet med et fuldt dusin chancer alene i første halvleg. Når forvandlingen kun var næsten, skyldes det, at der blot blev scoret på den ene. Nok kunne meget tilskrives sublimt målmandsarbejde, men en del af årsagen var også, at OB’s offensiv er dybt afhængig af Rasmus Falk. Når han ikke kommer flyvende ind fra kanten som en tot hentehår i blæsevejr, så ser OB hårrejsende tynde ud på toppen.

Emil Larsen har længe lige manglet det sidste i afslutningsøjemed, mens Darko Bodul har manglet det meste. Den enlige angriber har ikke scoret siden marts, og hvis det er et anliggende for manglende selvtillid, så maskerer han det godt: Kort efter scoringen blev han spillet helt fri på kanten af feltet, men frem for at tage det logiske træk mod mål, forsøgte han med et sløjt lob over mål.

AaB straffede klassisk fejl

Det blev straffet efter pausen. For hjemmeholdet begik en af sine urklassiske fejl ved i anden halvleg at stille sig alt for langt tilbage for at lukrere på omstillinger. Det overlod alt for meget spil til AaB, der før pausen ellers havde haft det svært, da hverken Nicklas Helenius eller Lukas Spalvis synes i form. Men der blev plads til at tage flere folk med frem, blev udligningen et spørgsmål om tid. I øvrigt via flot oplæg fra den tidligere OB-angriber, Anders Kvindebjerg Jacobsen.

Efter udligningen virkede gæsterne - og til dels også OB - tilfredse med en pointdeling. Hvilket set med nordjyske mesterøjne måske kunne forekomme lidt uambitiøst mod ligaens bundprop. Men omvendt kunne det også ses som et resultat af, at OB for første gang i sæsonen fik arbejdet sig hen mod, at holdet ikke hører til helt dernede.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.