Argentina på randen af fiasko

Kedelig fodbold og tamme profiler i sen Argentina-sejr.

Artiklens øverste billede
Alt skulle komme fra Lionel Messi og det gjorde det også. Uden at sprudle var han igen klart bedste argentiner.

For ja, Argentina er som ventet med blandt de otte sidste hold efter at have været rundt om 1-0 og 120 kedelige minutter mod Schweiz. Men spillemæssigt er der ikke andet end Lionel Messis sporadiske lyspunkter at glæde sig til i kvartfinalen på lørdag.

Nok kastede argentinerne sig ud i en kæmpe gruppekamp efter slutfløjtet, men fodboldstolthed var der intet af. En håndfuld af de store argentinere funklede igen ikke, men til sidst var det dog stjernestøv, der bragte favoritterne videre.

Et alt for godt billede

Kampens indledning skulle vise sig at blive et alt for godt billede på det, der ventede. Det var tydeligt, at argentinerne havde respekt for Schweiz’ mange fine offensive spillere og at alpedrengene selvsagt udviste agtpågivenhed for Messi, Di Maria og Higuain. Af navn, skulle det vise sig.

Det gav en tam indledning, hvor finurligheder som støvlevalget fra argentinske Federico Fernandez var noget af det mest opsigtsvækkende. Lyseblå på den ene fod, lyserød på den anden. Da kunne fodboldmyten Pele sidde i æreslogen i Sao Paulo og fundere over, om han var til VM-fodboldkamp eller Melodi Grand Prix i København.

Dengang, da alle spillede i sorte støvler, fløj armene ikke så meget rundt i luften i konstant gestikulation. Nærkampene var hårde og skulle spillerne selv have dømt, så var der åbenbart frispark hvert 15. sekund. Især en mand som Angel Di Maria har det med fodbolddommere som hunde har det med katte. Når han har mistet bolden, forstås.

Problemet var, at spillerne havde en elendig sag. Dommer Jonas Eriksson var fremragende og med sit svenske pas er han tilmed det tætteste, vi danskere kommer på noget at tage ejerskab af ved VM.

Væltede rundt i hinanden

Han havde nok at se til, da spillerne væltede rundt i hinanden midt på banen. Kun i korte sekvenser fik især schweizerne slået hul med en dyb aflevering. Den største faldt til Nürnberg-topscorer Josip Drmic, der blev spillet fri, men han valgte at spille smart og sparke dybt i bolden. Lob ser imidlertid dumme ud, når de rammer målmanden i maven og den slags pop-afslutninger behagede næppe Schweiz’ tyske Otmar Hitzfeld i sin potentielt sidste kamp som fodboldtræner.

Det så dog endnu mere fjollet ud, da Angel Di Maria i 2. halvleg fra baglinjen ville lave et indlæg bag om støttefoden på sig selv. Det gik helt galt og i medgang er den slags altid til at leve med. Men når man som di Maria har spillet et svagt VM og været lysår fra sit Real Madrid-niveau fra foråret, så bliver den slags nok ikke så let tilgivet hjemme i Argentina.

En kastreret kanin

Sindsoprivende eller sexet blev kampen aldrig. Argentinerne tog omsider teten efter en underlig omgang pseudo-fodbold før pausen. Trykket blev etableret, men i boksen virkede Napoli-stjernen Higuain igen desillusioneret og apatisk som en kastreret kanin.

Alt skulle komme fra Lionel Messi og det gjorde det også. Uden at sprudle var han igen klart bedste argentiner og alle øjnes kunne til sidst rettes mod ham. Schweizernes offensiv faldt med et brag og seværdige Xherdan Shaqiri blev usynlig.

Farlige blev Argentina dog ikke og derfor gav det nærmest sig selv, at kampen måtte ud i forlænget spilletid.

Halvvejs i den stod Lionel Messi og kastede op. Det passede egentlig fint til kampens niveau, men handlede selvsagt om træthed eller sygdom hos stjernen.

Messi dansede forbi

Kræfter havde han dog til at gøre den forskel, som vinder fodboldkampe. I 117 minutter havde Schweiz stået noget nær perfekt defensivt. Fanget i omstillinger blev de aldrig og derfor var det højest besynderligt, at schweizerne netop kom i undertal kort før tid.

Messi dansede sig forbi et par mand og spillede til Di Maria. Real-stjernen havde spillet sig op. Ikke ved at være farlig eller driblestærk, men hans hårde arbejde var prisværdigt. Derfor var det egentlig fortjent, at han fik lidt VM-glimmer med sin sikre scoring på Messis oplæg.

Endelig – efter 117 minutter fik kampen noget nerve – og den sidste scene tilfaldt Blerim Dzemaili. Den indskiftede schweizer headede på stolpen i overtiden, og skubbede derfor returbolden forbi mål.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.