Fint spil, men for mange fejl

Fodbold: AGF tabte 2-4 til Randers FC, men viste i sekvenser glimrende kombinationsspil

Artiklens øverste billede
Stephan Petersen forsøger sig fra fløjen i tirsdagens kamp mod Randers. Han fik 89 minutter på banen. Foto: Gregers Tycho

Forløbet var lidt sigende for det meste af AGF’s indsats: Prøvespiller Nicolai Johannessen fik den måske værst tænkelige indledning på sin første og måske sidste kamp for AGF. På det første Randers FC-angreb kom han til at skubbe en tværaflevering fra Alexander Fischer i eget mål. 0-1, velkommen til AGF.

Den skulle han lige have rystet af sig, den venstrebenede forsvarspiller, som tidligere har spillet i FC Nordsjælland, men nu er uden kontrakt. Føringen til Superligaklubben var ikke indledningen til et større pres. Tværtimod fik AGF etableret sit spil og tilmed kreeret en stribe muligheder, de fleste med Danny Olsen som enten afslutter eller bagmand. AGF fik rejst sig.

Udligningen fik holdet fremtvunget, da Johan Bjørdal headede et hjørnespark i mål midtvejs i første halvleg. Hjemmeholdet var farligst, når Jonas Kamper drev bolden frem eller når AGF’erne lavede fejl. Både Johan Bjørdal og især Arthur Sorin var uhyre tæt ved at koste træffere. Sorin kom med hovedet til at spille Djiby Fall totalt blank tre meter fra mål, men Steffen Rasmussen blokerede fornemt.

Tydeligere linjer

AGF-anføreren måtte overgive sig, da Jonas Kamper i første halvlegs overtid trak på tværs og fik listet bolden ind ved fjerneste stolpe.

Den første halve time fungerede vores spil godt, men i defensiven laver vi for mange unødvendige fejl og vi må som i den første kamp ikke give så mange chancer væk.

Morten Wieghorst, , AGF-træner

I forhold til AGF’s første træningskamp mod Esbjerg for en uge siden var linjerne mere tydelige i AGF’s spil denne gang. Træner Morten Wieghorst placerede Danny Olsen i venstre side, og det gav plads til Davit Skhirtladze som den offensive, centrale midtbanespiller bag landsmanden Mate Vatsadze.

Skhirtladzes evner i småspillet og som boldmagnet er uovertrufne, og hvis Morten Wieghorst kan få ham i sving for alvor, får AGF stor glæde af ham i den kommende sæson. I anden halvleg brillerede georgieren med en flot solotur og en frispilning af Mikkel Kirkeskov, hvis hug blev pareret. Men også en spildt chance på grund af tøven.

Generelt fik AGF’erne bolden til at flyde betydeligt bedre end længe set, især insisterede holdet på at trille bolden frem nede fra forsvaret. Oftest med held og god ro.

Offensivt fremstod Danny Olsen som sit holds mest skarpe spiller, da Mate Vatsadze ikke blev serviceret specielt godt fra fløjene og heller ikke fik fat i alverden.

Defensive problemer

I pausen blev Johan Bjørdal ude. I hans sted gled Jens Jønsson ned i midterforsvaret, mens Hjalte Nørregaard på sin første dag uden kontrakt overtog Jønssons arbejde på midtbanen.

Defensivt havde AGF’erne problemer med at få afvist Randers FC for alvor, og det kostede i anden halvleg, da Kasper Fisker uhindret gled ind i banen fra højre og sparkede bolden fladt ind bag Steffen Rasmussen til 3-1, inden Babayan klappede bolden op i hjørnet til 4-1.

»Vi er ikke tilfredse med at tabe, men i sekvenser har vi godt spil. Den første halve time fungerede vores spil godt, men i defensiven laver vi for mange unødvendige fejl og vi må som i den første kamp ikke give så mange chancer væk,« sagde AGF-træner Morten Wieghorst, som trods nederlaget kan se sit hold bevæge sig i den rigtige retning.

»At komme bagud så hurtigt kan slå de fleste ud, men vi holdt hovedet højt og skabte derefter flere chancer,« understregede han.

I de sidste 20 minutter pyntede Andreas Laudrup på AGF’s spil.

»Jeg ærgrer mig over, at vi tabte, men jeg er også lettet over at være i gang. Det er min første kamp i syv måneder, og det er virkelig dejligt at begynde i AGF.

Det var lidt ligesom første dag i skolen, for jeg havde end ikke trænet med mine nye holdkammerater, inden jeg kom i kamp,« sagde Andreas Laudrup.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.