Vejle Boldklub truet af konkurs

En aktieemission er ikke gået som håbet.

"Så gælder det VB’s fremtid."

Så direkte starter et åbent nyhedsbrev til interesserede af Vejle Boldklub.

Det er bestyrelsesformand Lars Skou, der lægger kortene på bordet og skriver, at Vejle Boldklubs fremtid er truet, hvis ikke en aktieemission på "et sted mellem 4 og 6,5 mio. kr." kommer ind til at "styrke VB’s egenkapital og give en likviditetsbuffer."

Der skal derfor klart opfordres til, at ønsker man VB som en klub på Divisions-/Superliganiveau, så er det nu, ellers må konsekvensen være, at VB bør trække sig fra professionel fodbold.

Lars Skou og Vejle Boldklub indledte aktieemissionen den 20. marts, og der er tilsyneladende ikke kommet penge nok i kassen til at redde traditionsklubbens liv. Derfor har klubben valgt at forlænge tegningsperioden frem til den 16. maj, men så skal der også komme penge ind.

"Bestyrelse og direktion mener ikke, at det er forsvarligt at videreføre selskabet i sin nuværende form og dermed fastholde sin sportslige målsætning, hvis ikke vi kommer i mål den 16.5.2014 med en kapitaltilførsel på min. de 4 mio. kr. Dette er selvfølgelig en vurdering relateret til såvel alt personale i VB som til licenssystemet," lyder det i nyhedsbrevet.

Det er ikke første gang, at emissionsperioden udvides. Den 3. april besluttede selskabet at udvide tegningsperioden, der oprindeligt gik til den 11. april. Her udvidede man perioden til den 30. april.

Dystre tone

I nyhedsbrevet slår man de dystre fremtidsudsigter fast:

"Der skal derfor klart opfordres til, at ønsker man VB som en klub på Divisions-/Superliganiveau, så er det nu, ellers må konsekvensen være, at VB bør trække sig fra professionel fodbold. Det er fair, hvis det er det, man ønsker, men det er en konsekvens, som p.t. er realistisk, idet selskabet / klubben ikke kan/ønsker at fortsætte på kanten af succes/fiasko, selv om dette er hverdagen i mange klubber."

"Undskyld den direkte tone – men vi er ved en skillevej," slutter beskeden fra Lars Skou.

Nedtur på banen

På banen har Vejle fejlet i forårssæsonen, hvor klubben lige nu ligger på 7. pladsen efter en sejr, tre uafgjorte og tre nederlag.

"De sportslige resultater har siden medio marts været utroligt skuffende, men skal der være mening med galskaben, må vi holde ved og have tillid til det, der nu er ved at blive opbygget af såvel trænerstab som spillere – ting tager tid," skriver Lars Skou om den sportslige indsats.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.