AaB styrer direkte mod mesterskabet

Brøndby holdt AaB fra chancer i 32 minutter, og så gik det galt.

Artiklens øverste billede
Spalvis tiljubles efter en scoring i dagens kamp mod Brøndby.

Nogle fodboldkampe er bare vigtigere end andre, og sådan en kamp havde AaB og Brøndby søndag aften, da det skulle afgøres, om AaB skulle stikke af i Superliga-toppen, eller om Brøndby skulle åbne guldkampen fuldstændig, så hele fire hold kunne komme i spil til det fineste metal i den bedste danske fodboldrække.

Et kynisk og kompakt AaB-hold sørgede dog for, at Brøndby ikke blev lukket ind i guldkampen, da nordjyderne vandt opgøret med 2-0.

Kampen mellem de to traditionsrige klubber var et ægte topbrag, og i hvilken kulisse opgøret blev spillet. Over 14.000 mennesker på et udsolgt stadion i Aalborg fulgte intenst med i hver enkelt lille duel og dribling.

32 minutters fred

Tilskuerne var da også den største oplevelse i kampens første kvarter, for det blev ikke til de store chancer i indledningen. Begge hold ville gerne, men det blev lidt forkvaklet, når den sidste afgørende aflevering skulle slås.

Brøndby fortjente dog ros for at lukke AaB’s ellers normalt så giftige offensiv helt ned i begyndelsen af kampen. Det er der ikke mange hold i Superligaen, der har formået at gøre i denne sæson, og da slet ikke i dette forår. En stor del af den ros skal især gå til Khalid Boulahrouz, der for første gang i foråret vendte tilbage til Brøndbys startopstilling efter at have været skadet i en længere periode. Hollænderen viste sit høje niveau og spredte ro til sine holdkammerater i Brøndby-defensiven i den første halve time af opgøret.

Men efter 32 minutter var det slut med at holde de livlige AaB-spillere fra chancer.

Fanget på mellemhånd

Nikolaj Thomsen satte et par Brøndby-spillere, slog bolden over til Patrick Kristensen, som spillede den videre til Kasper Kusk, der med en kattepote lagde bolden ind i hovedet på Lukas Spalvis, og han kunne heade læderet i mål. Lukas Hradecky i Brøndby-målet så ikke alt for godt ud i den situation, da han blev fanget på mellemhånd.

Få minutter senere slog Spalvis til igen, da han opfangede en bold i straffesparksfeltet efter et hjørnespark og sparkede den i netmaskerne. Det var den unge litauers sjette Superliga-scoring i foråret, og de er faldet inden for de seneste fire kampe. Bare han var dansker.

Lige før halvlegsfløjtet havde Kasper Kusk en stor chance, men hans kolde højre fod kunne ikke sparke bolden forbi Lukas Hradecky.

Handlingslammet Makienok

Dermed forblev første havleg uden flere mål end de to, AaB allerede havde leveret.

I anden havleg blev det en taktisk affære, hvor AaB forståeligt nok forsøgte at køre sejren sikkert hjem, mens Brøndby ingenting kunne fremadrettet.

Det er sjældent, at Simon Makienok ser så handlingslammet og selvtillidsforladt ud, som han gjorde det kampen igennem i det nordjyske. Han blev pakket helt og aldeles ind af AaB’s skaldede kriger i form af Rasmus Thelander.

Der blev ikke scoret nogle mål i anden havleg, og det betød, at AaB nu er stukket lidt af fra de andre tophold i Superligaen. Nordjyderne har fire point ned til FC Midtjylland på andenpladsen, mens Brøndby er ti point efter. Vestegnsklubben må derfor nok indstille sig på, at guldet og mesterskabschancen er væk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.