AGF’s store udfald og små indfald
Testkamp: Randers FC skabte flest chancer og vandt 2-1 over AGF, der leverede løbevillighed og glimt af klasse.
Det letteste i verden: Efter i næsten to timer at have stået i frostboks-lignende temperaturer er der skuffelse, der skal ud. Jo, AGF kiksede, ja, Randers FC fik foræret et mål og et par chancer og ja, AGF burde have scoret et mål eller to mere i slutfasen. Grrr. Og brrrr. 200 frysende tilskuere fulgte opgøret.
Men altså: Det var første træningskamp, vinden peb ubønhørligt hen over det kunstige græs på Fredensvang, hvilket gjorde sideskift til lidt af et lotteri for eksempelvis Casper Sloth, AGF’s centrale, konstruktive midtbanespiller.
Hjemmeholdet akkurat som Randers FC i velkendt formation. Fire forsvarsspillere, fire midtbanespillere, to oppe foran, kald det 4-4-2 eller 4-4-1-1, helt ligegyldigt.
Hos AGF fik Danny Olsen sine første minutter, 92 af slagsen, som den såkaldt hængende angriber, en rolle, han kender til fra sin tid i FC Midtjylland. I Midtjylland hed makkeren ofte Morten ”Duncan” Rasmussen, i går hed han Marcus Solberg, bevægelig, aggressiv og fysisk stærk.
Kures kikser
Lad os fortsætte med minusserne: At Anders Kures tilbagelægning til Emil Ousager fik for lidt, så Viktor Lundberg kunne smutte imellem og score til 1-0. Emil Ousager anbefalede sig i anfører Steffen Rasmussens fravær med flere fine redninger, når Randers FC især i AGF’s venstre forsvarsside fik broderet sig igennem.
Vinden drillede lidt
Nordmanden Johan Lædre Bjørdal var også ved at koste et mål, da han overså en luskende angriber, men stolpen og Anders Kure fik klunset kuglen væk.
»Vi indledte godt, men faldt så lidt ud. Randers styrede det derefter, men det var altså meget svært at spille rundt med den hårde vind. I slutfasen gjorde vi det fint,« sagde Anders Kure, i dagens anledning anfører, og for første gang makker med den nye nordmand, Johan Lædre Bjørdal.
»Samarbejdet gik okay. Det var vores første kamp sammen, og vi skal lige lære hinanden at kende. Det kommer med mere træning og flere kampe. Med tanke på, at det var første kamp, så gik det godt. Jeg synes, at Johan spillede en rigtig fin kamp,« kom det fra Anders Kure.
Offensivt leverede AGF et par små indfald af den gode slags. I det sidste kvarter af kampen boltrede især Davit Skhirtladze sig i rollen som den hængende angriber, efter at Danny Olsen var blevet sendt ud på højrekanten.
Schwartz slemt skadet
Oppe foran havde georgieren Mate Vatsadze afløst Marcus Solberg efter en times spil, og den hårdt prøvede angriber, der fik sidste sæson spoleret på grund af en brækket ankel, scorede med fem minutter tilbage.
Begge hold var uden en række mulige kandidater til det stærkeste hold. AGF kunne blandt andre ikke anvende Steffen Rasmussen, Petri Pasanen, Søren Larsen og Martin Jørgensen.
Randers FC havde topscorer Ronnie Schwartz med, men han måtte udgå med et brækket kraveben, der koster ham halvanden måneds fodbold. Desuden stillede træner Colin Todd uden Jonas Kamper, Djiby Fall, Adama Tamboura og Jonas Borring.
»Jeg synes, at der var gode tendenser, men det var også svingende. I perioder var Randers bedst, andre gange var det os. Alexander Juel Andersen kom til mange indlæg i højre side. Marcus Solberg gjorde det godt mod voksne og rutinerede stoppere, mens Danny Olsen i perioder spillede på et højt niveau,« roste AGF-træner Peter Sørensen, der erkendte, at det var i orden, at gæsterne vandt.