Sidste flop fra Fyn

Tre minutter inde i kampens overtid havde OB’s Christian Sørensen en farlig afslutning. Naturligvis ramte den stolpen, så kampen mod Silkeborg kunne ende 3-3. Naturligvis fordi det jo ville have faldet godt uden for fynboernes koncept, hvis den var gået ind; det er trods alt kun sket én gang i foråret, at OB har fraveget princippet om, at uanset hvor mange mål, de scorer, skal modstanderne lave mindst lige så mange i den anden ende.

Dermed ender fynboerne med blot syv point for foråret, der dermed er det dårligste i Superligaen siden 2008. Selv dårligere end det seneste forsømte forår i Odense, da OB sidste år fik ni point og en 10. plads. Den pauvre placering tangeres i år.

Skal de slagne fynboer have en smule trøst med på vejen, så må den være, at holdet var klart bedst mandag aften. Eksempelvis var Christian Sørensens skud på stolpen ikke det eneste af den slags. Men omvendt er det jo en yderst ringe trøst. For det var bestemt heller ikke den eneste af den slags kampe med en masse lige-ved-og-næsten-afslutninger for OB. Et af fynboernes to største problemer i foråret har netop været, at det har krævet groteske mængder af chancer for at lave mål. Det andet har været, at det behøver modstanderne ikke. Så som sådan var kampen mod Silkeborg et helt igen retvisende afskedsbillede for odenseanerne.

Pouríe var undtagelsen

Silkeborg havde jo allerede inden kampen taget afsked. Jyderne havde lagt beslag på 12. pladsen, og på flere måder var det tydeligt. Dels var der ikke meget kamikaze-attitude over gæsterne, og dels virkede det også ret klart, hvorfor Silkeborg spiller i 1. division næste år. Med en enkelt undtagelse var præstationen trods tre scoringer ikke meget værd.

Undtagelsen hed – naturligvis – Marvin Pourié. Tyskeren vandt stort set samtlige sine dueller med en lethed, som var der ikke en modstander i den, og bevægede sig alle de rigtige steder hen. Foruden at han stod for Silkeborgs to første mål. Det ene på en ripost på et straffespark, han selv både havde tilkæmpet sig og misbrugt, og det andet på et fremragende lob over Jesper Christiansen. Nuvel, det ramte overlæggeren og røg ind via OB’s anfører Anders Møller Christensen. Men alligevel. Det sidste Silkeborg-mål stod indskiftede Christian Holst for i 90. minut, og så fik færingen da lidt optur efter en sæson, der har været helt forfærdelig for den teknisk stærke spiller.

Foran tre gange

Før de tre udebanescoringer var OB foran tre gange. Først ved Darko Bodul, der tog et træk ind i et alt for tomt felt, og sendte bolden ind bag målmanden. Så ved den altid arbejdssomme Marcus Pedersen efter en relativt komisk seance: Bashkim Kadrii spænede op i et pres på målmand Gunnar Nielsen, der af uransaglige årsager valgte at forsøge at jonglere sig ud af faren. Men bolden røg ud til Darko Bodul, der sendte den ind over til Marcus Pedersen, der fik bugseret sin store krop op i en halvtliggende spagat og bolden i mål.

Nordmanden forsøgte sig i øvrigt flere gange med akrobatikken. De øvrige gange blev det dog ved forsøget og undren over, hvordan 90 kilo kompakte muskler kunne krølle sig sammen på de måder.

Den sidste fynske scoring stod indskiftede Morten Skoubo for, da han med fire minutter igen gjorde det til 3-2. Det fynske publikum kvitterede i øvrigt med hyldestsang ned mod den ellers ofte så udskældte angriber. Lige som de troligt klappede OB’s spillere og træner af banen, da kampen var forbi. En enkelt gang i kampens indledning forsøgte en tilskuer sig med råb om, at træner Troels Bech skulle ud af vagten, men den idé blev hurtigt piftet ned fra de øvrige fans.

Givetvis ikke fordi mange fans var tilfredse. Hverken med kampen mod Silkeborg eller med sæsonen som helhed. Men på den sidste spilledag virkede det bare som om, at fynboerne havde indstillet sig på, at sæsonen var ovre og mislykkedet, og der var ikke meget, nogen kunne gøre ved det. Andet end at håbe, at det bliver bedre i næste sæson. Og glæde sig over at sæsonen i det mindste nåede at slutte, før det gik helt galt.