Fortsæt til indhold
Fodbold

Er der en nedryknings-outsider?

Sønderjyske kan ikke se sig helt fri for at være ude af nedrykningsfaren.

Horsens mig her og Brøndby mig der.

Et af de to hold bejler stærkt til at rykke ned, men faktisk er der to outsidere i nedrykningsdramaet: OB og Sønderjyske.

Det kræver lidt tællen på knapperne, men da placeringen afgøres af måldifference, så kan både Horsens og Brøndby faktisk overhale OB og Sønderjyske. Lad os holde OB ude, da klubbens målscore trods alt er otte bedre end Brøndbys. Sønderjyskes er kun fem bedre.

Her er matematikken:

Horsens vinder 1-0 over Sønderjyske i aften.

Brøndby vinder over 1-0 FC Nordsjælland.

Så ser stillingen således ud for de tre hold inden sidste runde (Silkeborg er rykket ned på 12. pladsen).

PlaceringHoldDifference i målscorePoint
9Sønderjyske-737
10Horsens-1437
11Brøndby-1036

Link til stillingen i Superligaen

Så er Sønderjyskes måldifference nede på tre bedre end Brøndby. Men Sønderjyderne har trods alt et point mere end Brøndby og en væsentlig bedre måldifference end Horsens.

I sidste runde mødes Horsens og Brøndby. Lad os antage at de to hold spiller uafgjort. Så rykker Horsens forbi med 38 point, mens Brøndby rykker op på siden af Sønderjyske.

Hvis Sønderjyske taber sin sidste kamp - ude mod FCK i Parken - med 0-4, så ser regnestykket således ud.

PlaceringHoldDifference i målscorePoint
9Horsens-1438
10Brøndby-937
11Sønderjyske-1037

Link til stillingen i Superligaen

Dette sønderjyske rædselsscenarie vil betyde, at Sønderjyske rykker ned, da differencen i målscore er næste parameter for nedrykningen (se faktaboksen). Hvis begge hold ender på samme måldifference og samme pointantal, tæller flest scorede mål. Her fører Sønderjyske klart over Brøndby.

Scenariet kan endda se endnu værre ud, hvis Sønderjyske taber 2-0 til Horsens og Brøndby vinder 2-0 over FC Nordsjælland. Så er Sønderjyske kun et nederlag til FCK fra at rykke ned (og en mindelig uafgjort mellem Horsens og Brøndby).

Alt dette er spekulationer.

I aften kl. 19 går det løs, og Jyllands-Posten.dk liveblogger kl 18.45 fra hele dramaet.

Sådan er tabellen i bunden af ligaen

Silkeborg rykket ned. Der skal findes to nedrykkere.

PlaceringHoldDifference i målscorePoint
8OB-337
9Sønderjyske-637
10Horsens-1534
11Brøndby-1133
12Silkeborg-2829

Link til stillingen i Superligaen

Slutprogrammet

Brøndby

16-05-2013 19:00 Brøndby IF-FC Nordsjælland

20-05-2013 17:00 AC Horsens-Brøndby IF

Horsens

16-05-2013 19:00 Sønderjyske-AC Horsens

20-05-2013 17:00 AC Horsens-Brøndby IF

Sønderjyske

16-05-2013 19:00 Sønderjyske-AC Horsens

20-05-2013 17:00 FC Købehavn-Sønderjyske

OB

16-05-2013 19:00 Esbjerg-OB

20-05-2013 17:00 OB-Silkeborg

Hvem, tror du, rykker ud?

Deltag i diskussionen: