Fra Flo til Silva

I alt 31 udenlandske spillere har opholdt sig i AGF siden superligaen blev en realitet i 1991.

Ud over de nævnte i boksen på denne side, er der en stribe andre, der har forsøgt sig med skiftende held.

Blandt de mest succesfulde er Haavard Flo, norsk angriber, der scorede 27 mål i 53 kampe for AGF fra 1994 til 1997. Flo blev hentet til fra Sogndal af træner Peter Rudbæk, der efter sigende blev en kende overrasket, da Haavard dukkede op. Rudbæk skulle have troet, at AGF havde købt Jostein Flo, Haavards mere berømte fætter.

En anden nordmand, Jan Halvor Halvorsen, hører til blandt de bedste. "Borgmesteren" blev han tituleret, da han på rekordtid skaffede sig stor popularitet på grund af sin kompromisløse spillestil.

Den individuelt bedste spiller, som AGF har rådet over er givetvis svenskeren Bojan Djordjic, der blev lejet i Manchester United. Også Liam Miller, som Marc Rieper skaffede til fra Celtic, spillede på et højt plan.

I den mere kuriøse ende er brasilianeren Ricard "Boiadeiro" Silva, som kom til AGF under træner Ove Christensen. Ricardo Silva kom på banen i en kamp. 20 minutter før tid på udebane mod AaB. Han nåede ikke at røre bolden.

De øvrige udlændinge i AGF: Jean Paul van der Burg, Maciej Lykowski, Ólafur Kristjánsson, Tómas Ingi Tómasson, Óli Johannesen, Scott Sellars, Mickey Doyle, Arek Gmur, Jacek Kacprcak, Mauricio Ortíz og Filip Bergman.

jesper.engmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen