Fodbold: AGF, forløsningen og fremtiden

AGF-OB 1-0 (1-0)

Den store skare af AGF-tilhængere fik efter seks kampe uden sejr langt om længe belønningen for trofast at møde op på Århus Stadion. Men de fik mere end bare en sejr og den forløsning, der igen skabte så stor afstand til bunden, at AGF må have reddet eksistensen som superligaklub i denne omgang.

De trofaste fik også det hidtil bedste indblik i den spillefilosofi, som er den svenske træner Sören Åkebys varemærke - og dermed også et indblik i en lysere fremtid for århusianerne.

Trods enkelte blottelser fungerede forsvaret bedre end længe med en sikker målmand i Rune Pedersen og en suverænt arbejdende Leon Andreasen.

På midtbanen dominerede Brian Steen Nielsen (udskiftet i pausen med en fiberskade) i defensiven og Stig Tøfting, der i maksimale omdrejninger var både bolderobrer og dirigent i det fremadrettede og chanceskabende spil.

I angrebet halter det stadig, fordi de teknisk velfunderede fløjspillere, Josta Dladla og Jeffrey Aubynn, ikke helt har fundet ud af, at den islandske angrebskollega, Helgi Sigurdsson, er en mand, der gerne vil have bolden direkte i fødderne, hvor han er ret boldsikker.

Resultatet var en ganske fortjent, men for lille sejr over et OB-hold, hvor den farlige duo, Mwape Miti og Steffen Højer, tilsammen misbrugte tre af de chancer, de normalt omsætter i mål.

Faktisk er det flere år siden, at AGF har præsteret at dominere en kamp spillemæssigt gennem 90 minutter, fordi århusianerne formåede at udnytte en god kondition til at kombinere uden om fynboernes mange fysiske pragteksemplarer.

At træner Troels Bech efter kampen kunne konstatere, at hans hold havde »været i stand til at holde spillet i lange perioder,« er udtryk for, at en træner ikke altid ser på kampen med samme briller som iagttagere på tribunen.

Fynboerne blev formentlig definitivt hægtet af i topkampen, og 0-1 var nådigt sluppet efter store afbrændere af AGF med især Josta Dladla og Søren Pedersen som de store syndere i flere tilfælde, men også med mange nærgående skudforsøg.

Aubynn i fremgang

Med Stig Tøfting som et temposættende omdrejningspunkt flød AGF's spil flot i perioder med enkle og direkte kombinationer, og på individuelt hold viste svenske Jeffrey Aubynn for første gang, hvorfor han er købt som potentiel svensk landsholdsspiller.

Svenskeren gled flere gange med lethed forbi sin modstander og kom til tre-fire gode skudforsøg. Det ene af dem resulterede i det hjørnespark, der blev optakten til kampens afgørelse, da Shane Cansdell-Sherriff med stor kraft headede Stig Tøftings præcise spark forbi en stærkt spillende Arek Onyszko.

»Mod OB fungerede forsvaret bedre end i de tidligere kampe, og så kom angrebsspillet også til at fungere. Vi har stadig et stort problem med at få scoret på vore chancer, men så er det godt, at vi formåede at score på en dødbold,« sagde AGF-træner Sören Åkeby, der havde grund til at være tilfreds med forsvarets unge styrmand og banens bedste, Leon Andreasen:

»Han har før spillet for hvalpet og udisciplineret over for dommerne, men når han som i dag koncentrerer sig om modstanderen, spiller han det spil, vi behøver,« sagde Sören Åkeby, der med mere ro i sindet kan arbejde videre med sin idealopstilling og sit system uden det store pres i sæsonens sidste kampe.

frits.christensen@jp.dk

AGF (4-3-3): Rune Pedersen - Søren Pedersen, Nicklas Carlsson, Leon Andreasen, Shane Cansdell-Sherriff - Stig Tøfting, Brian Steen Nielsen (46. Kasper Kure), Martin Ulander (82. Morten Petersen) - Josta Dladla, Helgi Sigurdsson (75. Tom Christensen), Jeffrey Aubynn

OB: (4-4-2): Arek Onyszko - Chris Sørensen, Michael Hemmingsen, Jacob Gregersen (79. Jan Sønksen), Fernando Derveld - Søren Berg (69. Martin Borre), Esben Hansen, Andrew Tembo, Thomas Lindrup - Steffen Højer, Mwape Miti

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.