Samme stadionleje til AGF

AGF tager det kommunale tilsyns kommentarer omkring stadionleje til efterretning og vil betale samme stadionleje til Århus Elite A/S.

AGF's professionelle fodboldselskab har ikke tænkt sig at spille gratis på Århus Stadion, selv om der i 2005 kun bliver tale om en intern postering i koncernen Århus Elite A/S.

Stadionlejen skal i fremtiden betales til Atletion A/S, der som et datterselskab af holdingselskabet Århus Elite bliver et søsterselskab til AGF Fodbold A/S.

Ifølge formand Svenn Dam foreligger der allerede nu en koncernbeslutning om, at stadionlejen på årsbasis fortsætter uændret, hvilket svarer til en årlig leje på mellem 1,2 og 1,3 mio. kr.

Intern afregning

»Der er ganske vist kun tale om en intern afregning, men det er besluttet, at vi fortsætter på samme niveau som hidtil,« siger AGF-formanden, der forleden blev gjort bekendt med det kommunale tilsyns afgørelse omkring niveauet for stadionlejen i perioden 1999-2004, der var omtalt i JP Århus.

Tilsynet delte perioden op i to og meddelte Århus Kommune, at »det er tvivlsomt, om AGF i perioden 1999-2001 har betalt markedslejen.«

Men samtidig konkluderede Tilsynet, at man ikke fandt anledning til at foretage sanktioner over for kommunen, der således er frikendt for at have ydet AGF ulovlig støtte.

Tilsynet for kommunerne gik ind i sagen på foranledning af Konkurrencestyrelsen, der var af den opfattelse, at AGF i den tre-årige periode havde betalt 200.000 kr. for lidt på årsbasis.

»Jeg har noteret mig Tilsynets afgørelse i forhold til Århus Kommune, men har i øvrigt ikke hørt andet i sagen. Vi forholder os afventende, men i forhold til de foreløbige udmeldinger, ser det ikke ud til, at der skal ske mere,« siger Svenn Dam.

Store ulemper

Faktisk er det snarere AGF, der har betalt for høj en leje i perioden 2002-2003 i henhold til de informationer, som Århus Kommune har givet Statsamtet Århus.

Århus Stadion var i den periode under ombygning med store ulemper for AGF's superligahold til følge. Ifølge kommunen har AGF i de to år betalt henholdsvis 1,25 og 1,2 mio. kr., hvilket er "for høj leje" i forhold til Konkurrencestyrelsens redegørelse.

Århus Kommune har også meddelt Tilsynet, at AGF's stadionleje for 2004 forventes at blive 1,28 mio. kr., hvilket har affødt denne bemærkning.

»Tilsynet finder ikke grundlag for at fastslå, at AGF's lejebetaling i 2004 klart er under den beregnede markedsleje.«

Tilsynet har også bedt Århus Kommune om oplysninger til brug for en vurdering for 2005 og fremefter, fordi udlejeren ikke længere er Fonden Århus Idrætspark, men Atletion A/S under Århus Elite A/S.

Det er denne fremtidsleje på forventet 1,28 mio. kr., som ifølge Svenn Dam allerede er fastsat som uændret i forhold til 2004.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.