Høj, Højer - højest

Høj, Højer - højest. »Kanonkongen har gjort det igen,« skreg speakeren på Odense Stadion, da Steffen Højer løb jublende rundt efter sin anden scoring.

Nu er der ingen højere end Højer højst på topscorerlisten.

De to mål i sejren på 3-1 over AaB bragte den 30-årige fynske topscorer alene i spidsen for angribernes rangliste målt på effektivitet med et plus på en enkelt scoring til Esbjerg Tommy Bechmann og tre til holdkammeraten Mwape Miti på tredjepladsen.

Med forårets fjerde sejr på stribe meldte OB sig for alvor ind i kampen om mesterskabet og medaljerne.

Effektiv kombination

At OB har andre strenge end samspillet mellem superligaens farligste angrebsduo i Steffen Højer og Mwape Miti at spille på, var det fysisk betonede opgør et bevis på.

Søndagens mest effektive kombination hed Thomas Lindrup og hjørnespark i højre side. Den udløste to OB-scoringer, og i det første tilfælde viste Jacob Gregersen, at forsvaret kan være det bedste angreb, da han headede Thomas Lindrups indlæg i nettet med en hastighed, der selv på en motorvej ville have udløst en fartbøde.

Selv om OB's nye trænerteam med to sidestillede chefer i Klavs Rasmussen og Troels Bech ikke har ændret voldsomt i det fynske koncept i forhold forgængeren Uffe Pedersen, har en enkelt justering af duoen vist sig at være vital: Thomas Lindrup har fået til opgave at tage sig af højrespark i højre side.

»Det ønskede den tidligere træner ikke. Det var altid Steffen Højer. Det forstod jeg ikke, fordi mine indlæg plejer at være rimelige. Steffen Højer gør mere gavn inde foran mål,« forklarede Thomas Lindrup om sin nye rolle.

Som udgangspunkt skal Thomas Lindrup ramme Michael Hemmingsen ved den forreste stolpe. Hvis indlægget ikke er præcist nok, er det Jacob Gregersens opgave at forsøge at bruge hovedet. Det gjorde han uhyre effektivt til udligningen 1-1.

Løbet er kørt

I AaB-målet havde Jimmy Nielsen efter tabet af de tre point svært ved at glæde sig over tre-fire pragtredninger undervejs som kampens bedste spiller.

»Jeg ville hellere have været arbejdsløs og vundet 1-0. Nu er løbet kørt i ligaen. Vi kan ikke nå længere op end femtepladsen. Derfor er det pokalturneringen, vi skal satse på, fordi den er det eneste, der kan bringe os ud i Europa. Man kan ikke sige, at vores sæson er forbi, men vi skal bruge resten af foråret på at arbejde videre med den udvikling, som træner Erik Hamrén har sat i gang,« erkendte Jimmy Nielsen, der roste OB for at have forhindret nordjyderne i at få det gode spil fra forårets første kampe til at fungere.

Angriberen David Nielsen mente, at AaB mentalt var blevet i omklædningsrummet efter første halvleg.

»Nu har vi spillet fire fremragende kampe i ligaen og pokalturneringen, og så taber vi hele sæsonen på én dårlig halvleg. Derfor må vi koncentrere os om pokalen,« sagde David Nielsen, der i næstsidste minut pådrog sig en karantæne-advarsel efter et sammenstød med Nicolai Stokholm, som han også tidligere i kampen havde en voldsom batalje med.

David Nielsen afviste dog, at det sene frispark var en hævnakt. Han kom bare for sent i en tackling.

»Jeg kommenterer ikke enkelte spilleres præstationen. Mine spillere må gerne spille hårdt, men ikke dumt. David Nielsen lavede ikke noget dumt i dag - ikke noget dummere end andre,« sagde træner Erik Hamrén.

Trods en føring på et mål af Rasmus Würtz - det første i 58 kampe - formåede AaB aldrig for alvor at overtage styringen.

Selv om Stefan Schmidt i en periode i første halvleg var meget spilstyrende og svenske Martin Ericsson fik skabt uro i OB-forsvaret, opstod de bedste chancer på kontraløb.

»Der er ikke så meget at sige: OB var bedre end os,« sagde træner Erik Hamrén.

jan.jensen@jp.dk

OB (4-4-2): Arek Onyszko - Steen Nedergaard, Michael Hemmingsen, Jacob Gregersen, Fernando Derveld - Søren Berg (84. Martin Borre), Nicolai Stokholm, Andrew Tembo (89. Esben Hansen), Thomas Lindrup (77. Chris Sørensen) - Steffen Højer, Mwape Miti

AaB (4-4-2): Jimmy Nielsen - Allan Olesen, Trond Andersen, Jacob Krüger, Allan K. Jepsen - Rasmus Würtz, Martin Ericsson, Stefan Schmidt, Mads Bro Hansen (77. Thomas Augustinussen) - Christian Lundberg, David Nielsen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.