Halvt års pause til AGF-angriber

Helgi Sigurdsson opereres på mandag og er tidligst spilleklar til efteråret. Halvdelen af AGF's beholdning af angribere er skåret væk.

På mandag skal islændingen Helgi Sigurdsson opereres i sin ene akillessene, og han bliver tidligst klar til at spille igen i næste sæson.

Eneste deciderede angriber i Sören Åkebys trup er Morten Rasmussen, hvilket understreger klubbens akutte behov for at sikre sig en ny forward i løbet af de kommende uger.

AGF's sundhedsstab har sammen med Helgi Sigurdsson taget beslutningen om at operere i angriberens akillessene i højre ankel, da indsprøjtninger ikke hjælper. Tilsyneladende er det arvæv i senen, der forvolder smerterne i islændingens højre ankel.

»Det positive er, at kun en del af senen er betændt. Så jeg er lidt optimistisk. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at jeg bliver klar, men hvis jeg vil spille fodbold igen, er dette den eneste løsning,« siger 30-årige Helgi Sigurdsson.

Kort efter indgrebet kan islændingen begynde en langstrakt genoptræning,, men det er først realistisk at han spiller fodbold på ny i efteråret.

»Hvis alt går som planlagt, er jeg klar til næste sæson,« bemærker Helgi Sigurdsson.

Sidste forår døjede han også med smerter i akillessenen, hvilket kun gav ham få kampe. I efteråret var han til gengæld med i hovedparten af AGF's kampe.

»I princippet kunne jeg havde holdt mig i ro til marts for at se, om det ville blive bedre. Men jeg ville alligevel ikke have haft store chancer for at spille i foråret. Og så kunne jeg have spildt to måneder, så jeg heller ikke kunne komme på banen til efteråret. Derfor er det lige så godt at få foretaget operationen nu. For jeg vil tilbage på banen, og opfylde min kontrakt,« siger Helgi Sigurdsson, hvis aftale med AGF udløber sommeren 2006.

Operationen foretages mandag på Silkeborg Centralsygehus.

jesper.engmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.