Ulander trives på midtbanen

Svenske Martin Ulanders forhåbninger om en EM-billet svandt i takt med AGF's dårlige forårsstart og placering på banen.

En fodboldkarriere kan pludselig tage en uventet drejning. Det skete i hvert fald for svenske Martin Ulander, da han valgte at forlade Örgryte til fordel for AGF. Han er noteret for fire landskampe for Sverige, alle som højre back og som sådan også indkøbt af den århusianske superligaklub.

Den position har Martin Ulander endnu ikke spillet for AGF og kommer heller ikke til det i dagens sene superligakamp mod Brøndby, men ambitionen om en plads på det svenske landshold til EM-slutrunden i Portugal begyndte allerede at smuldre, da han i Örgryte offentliggjorde kontrakten med århusianerne.

Mulighed forspildt

På det tidspunkt var han inde i landsholdsvarmen, men Örgryte valgte imidlertid at holde ham uden for klubholdet. Alligevel var troen på EM-chancen bevaret, da han ved årsskiftet ankom til Århus.

I dag er muligheden for længst forspildt. Han tænker ikke mere på EM og den blå-gule svenske landsholdsdragt i denne omgang, men må til sommer nøjes med at se sine landsmænd på tv.

Svenskeren kaster ikke skylden over på den kendsgerning, at han aldrig er blevet brugt som højre back i AGF.

Glimrende plads

Tværtimod har han ikke haft noget imod placeringen på midtbanen.

»Det er ok at spille højre back. Det er også der, jeg har spillet mine landskampe og havde chancen for at komme til EM, fordi pladsen er det svageste led på det svenske landshold. Det ville samtidig have krævet en række gode kampe som højre back, men det er ikke sket. Som fodboldspiller kan jeg faktisk også bedre lide at spille på midtbanen. Jeg har mange boldberøringer og er mere med i spillet. Desuden er jeg også med til at påvirke en kamp mere som midtbanespiller frem for at stå i forsvaret,« siger Martin Ulander, der i de seneste kampe har været tilfreds med egen indsats.

»Jeg trives på midtbanen, men mangler bare at score nogle mål. Om jeg også fremover skal spille på midten, ja nu må vi se, hvad der sker. Der kan jo komme nye spillere til, men skal jeg ned som højre back, bliver det ikke svært at omstille sig,« tilføjer den kun 174 centimeter høje svensker.

En anden væsentlig faktor for at komme i betragtning til landsholdet er, at det også går godt for holdet, og det har ingenlunde været tilfældet i AGF, selv om Ulander håber på, at vendepunktet kom med sejren over OB.

»Det vil selvfølgelig vise sig i søndagens kamp, men jeg har virkelig kunnet mærke forskel på træningen i ugens løb. Stemningen er meget positiv,« forsikrer Martin Ulander, der i år har taget hul på en tre-årig kontrakt med AGF.

»Jeg trives godt både i klubben og i Århus. I januar og februar var jeg præget af nogle personlige problemer, der var fulgt med fra Sverige, og da var det hårdt at sidde alene i Danmark, men det har ændret sig, og nu føler jeg mig rigtig godt tilpas,« siger svenskeren, der har optrådt seks gange i startopstillingen, men endnu har sit første mål til gode for AGF.

Omstilling tager tid

»Det tager tid for en svensker at omstille sig til danske forhold, for selv om de to lande er tæt beslægtede, er der stor forskel på at arbejde sammen med danskere og svenskere. Jeg synes godt om den danske mentalitet først og fremmest fordi, danskerne tør sige, hvad de mener,« fortsætter Martin Ulander, der sammen med de øvrige i truppen har været igennem en svær periode efter den svage start på foråret.

»Det gik ikke, som alle troede, men så er det netop typisk, at vi besejrede et af ligaens bedste hold. Men det er også vigtigt, at vi ikke på noget tidspunkt begynder at tvivle på egen styrke. Alle må gå ind og tage ansvar,« fastslår Martin Ulander, der aldrig før i sin karriere har spillet systemet 4-3-3.

»Derfor tror jeg heller ikke, det er nemmere for os svenskere at vænne sig til, men der er ingen tvivl om, at trænerne får mere taktisk uddannelse i Sverige, hvor mange vægter taktikken højt. Det fornemmer jeg, selv om jeg endnu aldrig har spillet under en dansk træner,« erkender den lille svensker, der ikke er bange for mødet med Brøndby oven på succesen i søndags.

»Brøndby er et godt hold, men presset ligger på dem, og det passer os fint,« understreger Martin Ulander, der i allsvenskan spillede for Jönköping, IFK Göteborg og Örgryte.

Særbehandling er der naturligvis ingen af, selv om cheftræner Sören Åkeby er svensk og kommer fra Stockholm, men snakken går livligt blandt AGF's svenskere om hændelserne på den anden side af Øresundsbroen, forsikrer Martin Ulander.

jan.lacour@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.