Fodbold: Fuld pointhøst til Brøndby

De færreste havde vel troet, at Brøndbys første superligasejr i 2004 først skulle falde i fjerde spillerunde. Men det gjorde den altså, og 3-0 over Herfølge lignede lidt en forløsning.

Efter tre kampe med pænt spil, men kun et point på kontoen, kunne intet andet end en sejr over Herfølge bruges, og indtil Peter Foldgasts 2-0-scoring var det tydeligt, at Brøndbyspillerne var tyngede af forårets manglende resultater.

To ting manglede i særdeleshed forhold til det spil, Brøndby spillede inden vinterpausen: De berømte T'er: Tro og Tempo.

Det første eksemplificeret ved K im Daugaard, da han kort før pausen havde frit løb mod Morten Cramers mål, men i stedet for at gå den direkte vej, valgte han at stoppe op og spille bolden bagud, idet han tilsyneladende ikke troede på, at han kunne løbe hele den halve bane.

Tempo manglede fuldstændig i kombinationsspillet og omstillingsfasen, hvilket blev helt tydeligt, da Johan Absalonsen efter en flot tur på venstrekanten havde et Brøndbytomt straffesparksfelt foran sig. De blå-gule kom ganske enkelt luntede bagefter nede fra midtbanen.

Men det ændrede sig, da Peter Foldgast pandede Johan Absalonsens hjørnespark ind til 2-0 efter 55. minutters spil. Herefter viste de blå-gule i glimt det spil, de er så gode til, og især Jonas Kamper og Johan Absalonsen, der spillede i Mattias Jonsons fravær, udfordrede godt på kanterne.

I den anden ende fik Karim Zaza lejlighedsvis mulighed for at vise, hvad der for tredje år i træk har fået hans målmandskollegaer til at tildele ham prisen for årets målmand, Det Gyldne Bur, som han fik overrakt inden kampen. Enkelte gange i anden halvleg stod han godt i vejen, men i det meste af kampen havde Herfølge intet at byde på frem ad banen, selvom de gjorde det udmærket på midtbanen, hvor især Allan Nielsen - som sædvanlig - fyldte en del.

Brøndbytræner Michael Laudrup kunne især glæde sig over, at hele to angribere kom på scoringstavlen, da både Peter Foldgast, der for første gang i dette forår startede på banen, og indskiftede Karsten Johansen fik bolden i nettet.

Brøndby (4-3-3): Karim Zaza - Dan Anton Johansen, Per Nielsen, Andreas Jakobsseon, Asbjørn Sennels - Martin Retov (10. Thomas Hansen), Thomas Kahlenberg, Kim Daugaard - Jonas Kamper, Peter Foldgast (78. Karsten Johansen), Johan Absalonsen (69. Morten Wieghorst)

Herfølge (4-5-1): Morten Cramer - Anders Feldstedt, Bora Zivkovic, Kofi Dakinah, Jeppe Vestergaard - Simon Karkov, Allan Nielsen, Thomas Høyer (82. Kenneth Emil Petersen), Morten Avnskjold (66. Mads Olsen), Poul Hübertz (57. Anders Jochumsen) - Chris Hermansen

morten.sejersboel@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.