Olé, Olé, Olé, Olé
Spanien vandt EM-finalen med 4-0 og var knusende overlegen mod et tamt italiensk hold.
Kiev
Legendarisk. Det kollektivt bedste landshold verden nogensinde har set.
Sådan vil ikke blot spaniere men fodboldinteresserede for altid huske dette spanske landshold, der formåede at vinde tre slutrunder på fire år. Man vil også huske, at kulminationen kom 1. juli 2012 i Kiev, Ukraine. Simpelthen fordi det hele var så pinligt overlegent i en EM-finale, som Spanien vandt 4-0.
Da de spanske tilhængere gentagne gange sang ”arrivederci” mod italienerne med 20 minutter tilbage af finalen. Da et spansk landshold næsten spillede Italien sønder og sammen efter at have været kritiseret i hele den sidste halvdel af EM-slutrunden for at være kedelig.
Euforisk gyngetur
Det sagde alt, at træner Cesare Prandelli brugte sin sidste udskiftning, da der var spillet 55 minutter. Da kom Thiago Motta ind, og det endte med at blive Italiens sidste strofe ved dette EM. Syv minutter senere gik Motta i stykker, og så var Italien 10 mand i kampens sidste halve time.
Færdig finale. 4-0 til Spanien. Slut på EM og euforisk gyngetur hos de spanske tilhængere. Stort tillykke til dem.
Der forløb ikke lang tid af kampen, før visheden var ganske solid om, at det ville ende sådan. Siden kvartfinalen mod Frankrig har meget af samtalen omkring dette EM drejet sig om, hvorvidt Spanien egentlig var et kedeligt fodboldhold.
Den snak hamrede holdet meget effektivt en sylespids kniv i, før der var spillet et kvarter. Først var Xavi tæt på efter det, der må have været et af de længste og mest velkomponerede angreb i denne slutrunde, og tre minutter senere blev EM-titlen reelt sendt til Spanien.
Cesc Fabregas fik Italiens bedste forsvarsspiller Giorgio Chiellini til at ligne en kluntet divisionsspiller i Danmark, da han rundede ham i højresiden. Barcelona-spilleren var egentlig ude af balance, men han fik alligevel hamret en befrier bagud i straffesparksfeltet. Her nåede David Silva akkurat nåede at flytte hovedet ind i boldens bane, og sekunder senere eksploderede det ene sving på Det Olympiske Stadion i jubel.
Madrid gik amok i nat - Rom ramlede sammen
Tika-taka
Derfra troede man, at Spanien ville tiki-taka den hjem, men Italien forsøgte faktisk at mobilisere et eller andet svar. I den periode kom man i tanke om, at ”Azurri” inden søndag ikke havde tabt en knockoutkamp i ordinær tid til en slutrunde siden 1988! Det blev dog ikke til andet for italienerne end et par farlige indlæg og et Cassano-skud fra kanten af straffesparksfeltet.
Derfor rullede bølgen i den 63.000 mand store gryde. En yndet beskæftigelse når der er en smule stilstand i det hele. Rundt og rundt gik det.
Da bølgen var ved at nå sin ende, fik Xavi bolden fra sin nye holdkammerat i FC Barcelona Jordi Alba. Han ventede lidt, inden han kyssede bolden ømt med højrefoden. I dybden med Alba og så var der Viva España i Kiev.
Den for turister velkendte sangriasang gjaldede ud over stadion, for nu var Spanien på vej til at gøre to ting, intet andet landshold har præsteret. At genvinde et Europamesterskab og vinde tre slutrunder i træk. Når man funderede over dette denne lune aften i Ukraine, blev man faktisk overbevist om, at Spanien snart vinder et eller andet stort igen.
Ikke slut endnu
For det er slet ikke slut endnu for denne generation. Kun Xavi med sine 32 år og utallige spark over anklerne fra en karriere, der har strakt sig over 14 år, kan tænkes at stoppe fra finalens startopstilling, og det er slet ikke sikkert, at han gør det.
På bænken var Jesús Navas, Fernando Torres, Pedro og Juan Mata. Sidstnævnte spiller fra Chelsea spillede fem minutter under slutrunden og nåede at score til 4-0. Fernando Torres blev med sit 3-0 mål delt EM-topscorer efter halvandet år i scoringskrise.
Så hvilket landshold skulle kunne slå dette mageløse Spanien? England? Nej. Holland? Ikke rigtigt. Tyskerne med to år mere i Bundesligaens raketagtige udvikling? Måske. Brasserne til VM i Brasilien om to år? Det er nok det bedste bud, men en ting er helt sikker. Spanierne tænker ”kom bare an.” For er der noget, dette hold har bevist er det, at det er bedst. I spillet med bold, uden den og i straffesparkskonkurrence.