Fortsæt til indhold
Fodbold

Spanien starter uden angriber

Cesc Fabregas bliver Spaniens forreste spiller i EM-finalen. Italien ændrer på én plads.

Kiev

Mario Balotelli er klar til at bombe EM-titlen til Italien. For at det skal ske, skal han og Italien overkomme et spansk verdensklassekollektiv uden en eneste angriber i startopstillingen.

FC Barcelonas midtbanespiller Cesc Fabregas er, som tidligere i EM-turneringen, Spaniens forreste spiller i EM-finalen. Dermed sidder angriberne Torres, Llorente og Negredo på bænken.

Løj ikke

Derudover stiller Spanien med de 10 spillere, der har haft stor succes under EM. David Silva har fået genvalg på højrekanten, selv om han hverken imponerede i kvart- eller semifinalen. Alternativerne var Jesús Navas og Pedro. Ved siden af sig har Silva FC Barcelonas to, fantastiske kreatører Xavi og Andrés Iniesta.

På lørdag aftens pressekonference afslørede Italiens træner Cesare Prandelli afslørede meget af Italiens taktik til søndag aftens EM-finale mod Spanien, og han forsøgte ikke at narre Spaniens træner Vicente del Bosque. Prandelli talte sandt.

Italiensk diamant

Prandelli sagde, at Italien ville stille op i en 4-3-1-2 opstilling med en såkaldt diamantformation på midtbanen i finalen, og det gør holdet. Dermed ændrer Prandelli på den 3-5-2 opstilling, han havde stor succes med i første EM-kamp mod netop Spanien. Den endte 1-1.

AC Milans Ignazio Abate er blevet klar efter en skade, og han spiller på højre back i stedet for Federico Balzaretti, som altså må finde sig i at blive sat på bænken i en EM-finale, selv om han gjorde det godt for et vindende hold i semifinalen.

Holdopstillinger

Spanien: (4-2-3-1): Iker Casillas – Àlvaro Arbeloa, Sergio Ramos, Gerard Pique, Jordi Alba – Sergio Busquets, Xabi Alonso – David Silva, Xavi, Andrés Iniesta – Cesc Fabregas

Træner: Vicente del Bosque

Italien (4-3-1-2): Gianluca Buffon – Ignazio Abate, Andrea Barzagli, Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini – Claudio Marchisio, Andrea Pirlo, Daniele de Rossi – Riccardo Montolivo – Antonio Cassano, Mario Balotelli

Træner: Cesare Prandell