Olsen: Vi har mange muligheder
Morten Olsen har stort set lagt sig fast på sin startopstilling.

Kolobrzeg
Landstræner Morten Olsen er "meget tæt" på at have lagt sig fast på startopstillingen til lørdagens EM-åbning mod Holland, nu handler det om arbejdet med detaljen, om at forberede de småting, dermåske kan overraske hollænderne.
"Det kan man jo vinde fodboldkampe på," sagde Morten Olsen onsdag aften i den fatse 15-minutters seance med pressen.
Nye spillere
"Jeg har en god ide om, hvordan hollænderne starter, og de har også en ide om, hvordan vi starter. Holdene kender jo hinanden godt. Hvis man sammenligner med VM i Sydafrika er situationen kendetegnet af, at Holland stiller med stort set de samme, mens vi har en stribe nye spillere med - også nogle der er med til deres første slutrunde," sagde Morten Olsen.
Han er dog fortrøstningsfuld, fordi det ser ud til, at så godt som alle 23 spillere kan spille en rolle på holdet. Bredden er større, mulighederne flere end ved mødet med Holland ved VM i Syadfrika, hvor Danmark tabte med 2-0.
Gode folk på bænken
"Vi har nogle folk på bænken, der kan komme ind og gøre det samme som den, de erstatter, så vi kan blive ved med at spille, som vi gerne vil. Men vi har også spillere på bænken, som kan tilføre holdet noget nyt, hvis vi for eksempel kommer i en situation, hvor vi skal jagte et mål," sagde Morten Olsen.
Han ville vanen tro ikke blive mere specifik omkring, hvilke ting, han arbjder med, og han samme vane tro ukonkret, da han blev spurgt til en hollandsk formuleret frygt for, at Danmark ville spille på Hollands formodet svageste led - forsvaret - ved at gå over til en 4-4-2 formation.