Dansk topdommer: Pas på, Danmark

Claus Bo Larsen opfordrer Danmark til at holde hovedet koldt mod Holland. Den slovenske dommer er kortglad

Artiklens øverste billede
Den slovenske dommer Damir Skomina skal dømme Danmarks første kamp mod Holland. Han er kendt som en dommer, der er glad for de gule kort.

Den slovenske fodbolddommer Damir Skomina skal dømme kampen mellem Danmark og Holland i det indledende gruppespil.

Og han er ikke hr. hvem-som-helst.

Superligadommer Claus Bo Larsen råder det danske landshold til at tage den med ro, når det tørner sammen med Holland.

Det er vigtigt, at de danske spillere ikke giver dommeren muligheden for at give et kort

Claus Bo Larsen

Streng, men fair

"Han dømmer efter de udstukne retningslinjer, og han giver de kort, der skal gives og følger reglerne til punkt og prikke," siger Claus Bo Larsen, som har et godt kendskab til sin kollega, til jp.dk.

Han opfordrer det danske hold til at holde sig fra at kaste bolde væk eller brokke sig. For det resulterer ifølge superligadommeren i, at Damir Skominka trækker det gule kort.

Statistikkerne taler således sit tydelige sprog. I Champions League i sæsonen 2011/2012 uddelte den regelrette dommer 29 gule kort i fem kampe. Inden da dømte han kvalifikationskampen mellem OB og Villarreal, hvor han hev det gule kort op af lommen syv gange.

I sin karriere har Skomina dømt 68 internationale kampe. Her har han i snit uddelt 4,69 gule kort per kamp.

Men i 2011/2012-sæsonens Champions League stod han kun i spidsen for én kamp, hvor der blev uddelt færre end fem gule kort. Det skete i kampen mellem Napoli og Manchester City, hvor han gav fire gule kort.

Sådan skal de gøre

"Det er vigtigt, at de danske spillere ikke giver dommerne muligheden for at give et kort, er de i tvivl, så trækker de kortet," siger den erfarne dommer og forklarer, at man som dommer hellere giver er gult kort for meget end et for lidt, hvis man er i tvivl.

Ifølge Claus Bo Larsen er det primært det danske forsvar, der skal holde hovedet koldt.

"Holland har mange teknisk gode spillere, og får en spiller som Daniel Agger først et gult kort, så vil de hollandske teknikere hele tiden placere deres spil tæt på ham."

Damir Skomina har ikke tidligere dømt ved en EM - eller VM-slutrunde. Sloveneren dømte, da Danmark i 2009 vandt 3-0 hjemme i Parken over Albanien i en VM-kvalifikationskamp. Han får hjælp af linjedommerne Primoz Arhar og Matej Zunicn, når Danmark spiller sin første kamp på lørdag kl. 18.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.