Kvist: Vi er spændte og nervøse

"Vi husker alle 1992," siger William Kvist og fortæller om presset og nervøsiteten, som landsholdsspillerne skal håndtere.

Artiklens øverste billede
William Kvist træner med resten af landsholdet i Kolobrzeg.

Kolobrzeg

Det er en helt anden oplevelse for William Kvist at være til sin anden slutrunde, i forhold til første gang, han var med. Det var i 2010, og da fik han ikke et eneste minut på banen. Til EM-slutrunden, der begynder på fredag, er Kvist udset til at blive en nøglespiller for det danske landshold.

Derfor er der både pres på ham og nervøsitet i kroppen.

"Selvfølgelig er der det. Jeg håber da, at de fleste føler det, for præstationspres kan tit være positivt," siger William Kvist og fortæller, hvordan han og resten af landsholdet håndterer det.

"Det må bare ikke kamme over, og jeg tror da, at de fleste her er spændte og nervøse, også mere end de normalt er til deres respektive hjemmekampe i klubberne, men det gælder om at vende det til noget positivt, for så kan man få noget ud af det."

Stamspiller i Bundesligaen

Kvist har netop færdiggjort sin første sæson i Stuttgart, som er gået bedre end forventet. Kvist er en stamspiller på et af Bundesligaens bedste hold. Nu gælder det EM, og det er noget helt andet end at spille i en klub.

"Det er en anden historie, og taber man den første kamp, ser det bare rigtig svært ud, hvor man over en hel sæson i en klub kan redde meget. Til en slutrunde er det lige nu, det gælder," forklarer Kvist og fortsætter.

"Det er otte dage, og så er det afgjort. Derfor er det noget andet end en hel sæson i en klub. Omgivelserne er anderledes, end vi er vant til, og vi kan alle huske 1992, som var noget større end blot et eller andet mesterskab," siger Kvist med henvisning til det danske Europamesterskab for 20 år siden.

Danmarks balancespiller

Han og Niki Zimling udgør efter alt at dømme Danmarks centrale midtbane på lørdag, når landsholdet møder Holland. En noget anden rolle, end da Kvist blev udtaget som en af de mest perifere spillere i VM-truppen for to år siden. Dengang blev han faktisk udtaget som reserve for Lars Jacobsen på højre back. Nu er han Danmarks balancespiller på midtbanen, og Kvist har skubbet Christian Poulsen på bænken.

"Det er på en eller anden måde nemmere at komme herned og være klar over ens rolle i stedet for, at jeg er i tvivl om, hvor meget eller hvor lidt jeg skal spille, og om det er højre back eller midtbanen," mener Kvist.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.