Olsen: Meget af tage fat på

Morten Olsen langede blandt andet ud efter Christian Eriksens præstation mod Brasilien.

Artiklens øverste billede
Morten Olsen erkender, at nederlaget til Brasilien ikke mindst skyldtes store fejl. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Hamburg

Det var ganske nedslående.

Christian Eriksen vil så gerne udvikle sig til den slags offensivspiller, som ikke forsvinder totalt fra fodboldkampe i mange minutter ad gangen.

Mod Brasilien kom man først i tanke om, at han var på banen, da han blev skiftet ud. Trist.

Uskarp

»Christian Eriksen var totalt uskarp. I vendinger og på bolden og i tempo,« sagde landstræner Morten Olsen efter kampen.

Han forklarede Eriksens blege præstation med, at Ajax-spilleren tog en skade med hjem fra Holland, og landstræneren forsikrede, at Eriksen nok skal være der til EM.

»Jeg er ikke bange for det. Det skal vi nok få styr på,« lød det fra landstræneren.

Han erkendte, at Danmark ikke har en chance for at skabe ravage i EM-gruppen med Tyskland, Portugal og Holland, hvis holdets bærende spillere laver så store fejl som mod Brasilien. Da var Thomas Sørensen, Christian Poulsen og Daniel Agger alle skyld i et mål.

Store individuelle fejl

»Vi laver tre kæmpestore individuelle fejl, og vi ved godt, at gør vi det til EM, har vi ikke noget at gøre ved en slutrunde,« understregede landstræneren.

Det er ikke første gang i de seneste år, at Danmark taber fodboldkampe på grund af individuelle fejl. Det skete til VM og på udebane mod Portugal og Skotland. I landsholdets seneste hjemmekamp droppede Thomas Sørensen også, da han lod Andrei Arshavins langskud passere.

»Hvis vi tænker tilbage på en enkeltstående kamp mod Portugal, er det rigtigt, men vi har ikke gjort det siden, og det er noget vi som hold har fået rettet,« mente Morten Olsen.

Thomas Sørensen blev skadet ved Brasiliens andet mål, og han måtte udgå. Det er nu usikkert, om han kan spille til EM.

»Han har haft nogle af de problemer, han har haft før. Han fik åbenbart et riv i ryggen, og det var årsagen til, at han måtte gå ud,« forklarede landstræneren.

Han erkendte, at landsholdet har meget, det skal forbedres i næste uge før sidste testkamp inden EM. Den spilles på lørdag i Parken mod Australien.

Op i et andet gear

»Der var meget at tage fat på, og vi fik set, at der er spillere, som skal op i et helt andet gear, for vi skal op mod spillere med nøjagtigt de samme individuelle kvaliteter som Brasiliens. Der er noget at arbejde med for enkelte spillere og trænere, men det havde vi regnet med. Vi må leve med, at vi tabte en fodboldkamp. Den vigtige er mod Holland,« mente Morten Olsen.

Han tog dog også noget positivt med.

»Det er mærkeligt at sige, at man tabte en fodboldkamp, når man har flere chancer end modstanderen, men det gjorde vi, og det havde vi,« konstaterede Morten Olsen og fortsatte.

Også positive ting

»Det er positivt, at vi mentalt rejste os. Vi spillede reelt på hjemmebane og var bagud 0-3. Der var også enkelte spillere, som bemærkede sig positivt, men lad os ikke nævne navne på en dag, hvor vi tabte.«

Landstræneren kaldte de mange danske roligans i Hamburg for et fantastisk publikum. 40.000 danskere havde taget turen til Hamburg, men de buede landsholdet til pause bagud 0-3.

»Det er normalt, at folk kritiserer. De havde glædet sig til en seværdig kamp. Vi fik drejet kampen, og vi fik snakket om det. Det kan nogle gange være med nogle hårde ord, og andre gange med mere pædagogiske linjer. Det var lidt af hvert,« sagde Morten Olsen om, hvad han sagde til spillerne i pausen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.