Sauerland med aktie i DK-Brasilien
Kesslers promotor er en aktiv del af det agentur, som står bag kampen Danmark-Brasilien.
Undrer du dig også over, hvorfor Danmarks fodboldkamp mod Brasilien spilles i Hamborg?
Sagen er den, at der kan ligge mange aftaler bag et dommerfløjt. Det er eksempelvis tilfældet på lørdag klokken 15.30 på Imtech Arena i Hamborg, når dommeren fløjter venskabskampen mellem Danmark og Brasilien i gang.
Grundlaget for en af aftalerne blev lagt på en decemberdag i 2011, hvor DBU’s generelsekretær, Jim Stjerne Hansen, sad på sit kontor i Brøndby og modtog et opkald med en dertilhørende besked, som næsten var for god til at være sand.
Arnesen var i røret
Det var sportschefen i Hamburger SV, danske Frank Arnesen, som var i den anden ende af røret, og han meddelte Jim Stjerne Hansen, at ledelsen i den tyske klub var interesseret i at få det danske fodboldlandshold til at spille en kamp på Imtech Arena den 26. maj. Modstanderen var forresten de femdobbelte verdensmestre, Brasilien.
Et på mange måder spændende tilbud, mente generelsekretæren i DBU, som i mange år forinden forgæves havde forsøgt at arrangere en kamp mellem netop Danmark og Brasilien i København. Men mere om det senere. Først skal det afklares, hvorfor Hamburger SV’s ledelse havde et hold som Brasilien på hånden.
Sauerland er tilknyttet
Klubledelsens forbindelse til det brasilianske landshold bunder i en aftale fra 2006 mellem det brasilianske fodboldforbund, CBF, og det verdensomspændende sportsagentur Kentaro Group. Et agentur, som blev stiftet i 2003, og hvis første administrerende direktør var Mikkel Kesslers nuværende boksepromotor, Kalle Sauerland. Han er på trods af sit virke i Sauerland Event fortsat tilknyttet sportsagenturet, hvor han sidder i ledelsen og har hovedansvaret for indkøb og distribuering af tv-rettigheder i Skandinavien.
- Læs mere i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten og få kommentarer fra medstifter af Kentaro Group, Philipp Grothe, kommerciel direktør i Hamburger SV, Nicholas MacGowan, generelsekretær i DBU, Jim Stjerne Hansen, som til sammen giver dig det fulde indblik i, hvorfor kampen bliver spillet i Hamborg på lørdag.
- Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: klik her