Kæmpe overraskelse hos Chelsea

22-årige Ryan Bertrands første Champions League-kamp er aftenens finale.

Artiklens øverste billede
Det største spørgsmål har været, hvad manager Roberto Di Matteo ville gøre på midtbanen, og her har han overrasket helt vildt ved at lade 22-årige Ryan Bertrand begynde kampen. Foto: AP

München

Karantæner tvinger Bayern Münchens cheftræner Jupp Heynckes til at begynde lørdagens Champions League-finale med fem offensivt indstillede spillere i startopstillingen.

Holger Badstuber, David Alaba og Luiz Gustavo har alle karantæne, og det giver flere rokader i Bayern Münchens startopstilling. Mest interessant er det, at Bastian Schweinsteiger og Toni Kroos udgør den defensive midtbane med Thomas Müller foran sig. Det betyder, at Bayern München ikke har nogen naturlig balancespiller på midtbanen, og at Schweinsteiger sandsynligvis skal udfylde den rolle, da den hårdtskydende Kroos er en mere offensivt indstillet spiller end ham.

Ukraineren Anatoliy Tymoschuk afløser Badstuer i midterforsvaret, mens Diego Contento spiller venstre back. Han kan blive Bayern Münchens svage punkt i aftenens finale.

Normalt venstre back

Chelsea har fire spillere i karantæne, og det rykker rundt på hele holdet. Det største spørgsmål har været, hvad manager Roberto Di Matteo ville gøre på midtbanen, og her har han overrasket helt vildt ved at lade 22-årige Ryan Bertrand begynde kampen. Han er normalt venstre back, men i lørdagens Champions League-finale spiller han venstre midtbane. Dermed har Roberto Di Matteo set bort fra den meget rutinerede Michael Essien, og samtidig er Florent Malouda også sendt på bænken. Franskmanden er netop kommet tilbage fra en skade, og det kan være forklaringen. I front er Didier Drogba naturligvis Chelseas eneste angriber, og han har Juan Mata lige bag sig.

Bayern München (4-2-3-1)

Manuel Neuer – Philipp Lahm, Anatoliy Tymoschuk, Jerome Boateng, Diego Contento – Bastian Schweinsteiger, Toni Kroos – Franck Ribery, Thomas Müller, Arjen Robben – Mario Gomez

Chelsea (4-4-1-1)

Petr Cech – José Bosingwa, David Luiz, Gary Cahill, Ashley Cole – Salomon Kalou, Frank Lampard, John Obi Mikel, Ryan Bertrand – Juan Mata – Didier Drogba

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.