Bayern-træner vil køre bussen

München er rød og hvid, og træner Jupp Heynkes overvejer at køre spillerne gennem byen før lørdagens Champions League-finale.

Artiklens øverste billede
»Mange hold venter i meget lang tid på sådan en chance, og vi kommer måske aldrig nogensinde til at spille en Champions League-finale på vores eget stadion igen. Det er derfor en fantastisk chance for os,« sagde Jupp Heynkes. Foto: AP

Han frygter for sit helbred, gør 67-årige Jupp Heynkes. Han håber ikke, at Bayern München ender i endnu en straffesparkskonkurrence i lørdagens Champions League-finale. Det ville være holdets tredje i denne sæson.

»Jeg håber, at vi kan undgå straffesparkskonkurrencen. Det ville være den tredje i denne sæson, og sker det igen ved jeg ikke, om mit hjerte kan klare det,« sagde Heynkes med et smil om munden på fredagens pressekonference.

Til gengæld overvejer han at gøre noget helt alternativt før lørdagens kæmpe kamp på hjemmebanen i Sydtyskland.

Helt sikkert motiverende

»Måske kører jeg selv spillerbussen gennem byen, så vi kan se alle folkene i rødt og hvidt. Det er helt sikkert, det er motiverende, at vi spiller på hjemmebane. Uli Hoeness (Bayern Münchens præsident red.) sagde på et møde for to år siden, at han havde en drøm. Den var at spille finalen på vores eget stadion. Vi klarede det. Det skete,« sagde Jupp Heynkess på fredagens pressemøde.

Lørdag spiller han og Bayern München den største kamp i sæsonen. Der har allerede været nogle store af slagsen som ligaopgøret i Dortmund, pokalfinalen mod samme hold og kampene mod Real Madrid, men de når ikke Champions League-finalen på eget græs.

»Mange hold venter i meget lang tid på sådan en chance, og vi kommer måske aldrig nogensinde til at spille en Champions League-finale på vores eget stadion igen. Det er derfor en fantastisk chance for os,« sagde Jupp Heynkes.

Ramte dem i nakken

Modstanderen er Chelsea, og det er af mange blevet anset som en skuffelse. Der blev talt om drømmenes finale, da det stod klart, at Real Madrid og FC Barcelona var i hver sin semifinale. Ingen af de to spanske mastodonter nåede den sidste kamp, og det blev et engelsk mod et tysk hold i finalen.

Ifølge Heynkes tog spanierne drømmefinalen på forskud, og det ramte dem i nakken.

»Husk på, at i Spanien snakkede de om El Classico i finalen, men ups, så skete der noget andet,« sagde Heynkes og forklarede, hvorfor han mener, at det fortsat er en fantastisk finale.

»I morgen vil det helt sikkert blive en meget dramatisk finale. Begge hold vil stræbe efter succes. Jeg tror ikke, at Chelsea vil være ultradefensiv som mod Barcelona, og det bliver en spektakulær kamp.«

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.