AGF-træner: FCN er fabelagtige
AGF-træner Peter Sørensen ærgrede sig over 5-3-nederlaget i Farum.
»Paradoksalt nok spillede vi en god kamp i offensiven, i hvert fald så længe, vi havde kræfter. I første halvleg spillede vi særdeles godt, mens det blev tungt for os efter pausen, da vi var tvunget til at skifte ud. Vi havde desuden et par spillere, der kunne trænge til tidlig fyraften. Det skyldes ikke, at vi er i dårlig form, men derimod at FC Nordsjælland er fantastisk dygtige. I dag spillede de fabelagtigt med bolden,« roste AGF-træner Peter Sørensen.