Fortsæt til indhold
Fodbold

Graulund skuffet efter comeback

At han selv scorede i sin første kamp efter skade, var ingen trøst.

For fem og en halv måned siden rev peter Graulund sin ene akillessene over. Mandag aften fik han comeback efter en særdeles kort pause for den type skader.

AGF-angriberen scorede et trøstmål, da aarhusianerne tabte 1-3 hjemme til Sønderjyske.

»Jeg spiller for at vinde. Det er fint at komme tilbage, men det har jeg gjort før. Jeg vil vinde kampe, og så er det ligegyldigt at komme tilbage og tabe. Så kunne jeg lige så godt have ventet en uge,« sagde Peter Graulund efter nederlaget.

Angriberen kom på banen midtvejs i anden halvleg, da AGF var bagud 0-2.

»Det var ikke prangende, det vi leverede. Det er surt at kæmpe så længe for at komme tilbage og så være med til sådan noget lort. Men sådan er vilkårene, og der er ikke meget positivt at sige om vores indsats i dag,« sagde Peter Graulund.