Fortsæt til indhold
Fodbold

Søren Larsen sænker altid FCM

Søren Larsen har scoret 9 mål i sine seneste 5 kampe mod FCM. Tilfældigt siger AGF-angriberen, der scorede det første mål i AGF’s 2-0-sejr.

FC Midtjylland har det ikke godt med angriberen Søren Larsen.

I de seneste fem kampe Larsen har spillet mod midtjyderne har han scoret ni mål. I denne sæson har han scoret fire mål mod FCM, og i sin tid i Frem scorede han fem mål.

Sjov og ballade

»Den eneste fællesnævner er Kristian Bak (forsvarsspiller FCM, red.), så jeg var glad for at se, at han var med i dag for FCM,« siger Søren Larsen.

Angriberen mener dog, at statistikken er tilfældig.

»Det er sjov og ballade. Jeg tænker ikke over det. Det er tilfældigt. Jeg lavede fem mål imod FCM tilbage i sæsonen 2003/04. Man kan ikke sige, at der er en sammenhæng med, at jeg scorer imod dem i dag. Det er jo otte år siden,« siger Søren Larsen.