En hilsen til en fodbold-fynbo

Belek

Søren Berg vil nok helst ikke have, at jeg skriver dette. Men en gang imellem må man tage en chance.

Søren Berg - for folk der ikke ved, hvem han er - er ansat i AGF som fodboldspiller.

Han blev hentet til AGF fra Randers FC, da AGF tumlede rundt i 1. division.

Randers FC lå stadig i Superligaen, blandt andet takket være Søren Berg, der sammen med sine holdkammerater overhalede AGF på dramatisk vis i foråret 2010 og sendte AGF ned i 1. division og træner Erik Rasmussen ud af klubben.

I Randers var de sikre på, at Søren Berg var færdig. Han havde toppet som spiller, han havde taget sine ture op og ned langs højrefløjen, nærmest fysisk løbet tværs igennem modstanderne.

Blev ved

I begyndelsen i AGF så det ud til, de havde ret.

Men han blev ved, han skulle lige integreres på holdet, og langsomt blev hans betydning større og større.

Søren Berg voksede op i Seden, en lille flække i udkanten af Odense. Her drønede han rundt og spillede fodbold, tennis, ja alt muligt, der kunne konkurreres i.

I en sen alder - 24 år - rykkede han fra de lavere fodboldrækker til OB, han skabte sig sin egen lille karriere, han passede sit arbejde og lidt til.

Og hvis det skulle gå helt galt, havde han taget det grønne bevis. Så kunne han arbejde i landbruget.

I branchen er det velkendt, at Søren Berg ikke altid tager telefonen, hvis en journalist ringer. Så det er de holdt op med. Hvorfor så travlt, synes han at sige.

Målet var utroligt

I AGF slog han for alvor til, da han i efteråret plaffede seks mål ind i løbet af de første kampe. Et af dem blev kåret til årets mål, så derfor mødte Søren Berg op, da DR-Sporten i januar afviklede sit store årlige hyldestshow til de danske idrætsfolk.

Målet var utroligt. En præcis aflevering fra Jerry Lucena tæmmede Søren Berg, hvorefter han drejede rundt og med venstrefoden sparkede bolden over i modsatte hjørne. AGF vandt 4-2 over FC Midtjylland.

Nogle uger inden havde han allerede afleveret en kandidat til årets mål. I Horsens skvattede målmand Søren Jochumsen, da han ville sparke til bolden. I stedet for at svæve over de forreste rækker af spillere trillede bolden hen mod Søren Berg, der fra en position ved midterlinjen løftede bolden ned bag målmanden. AGF vandt 3-0.

Faldt om

Søren Berg deltog i samtlige AGF's superligakampe i efteråret. Også efter at hans kone pludselig en dag i oktober faldt om og ikke kunne bevæge benene.

»Den 5. oktober mistede min kone pludselig førligheden i begge ben. Årsagen er formentlig betændelse i rygmarven. Hun har været indlagt og er nu på et genoptræningscenter, hvor hun arbejder på at få førligheden tilbage, og hun gør løbende fremskridt. Situationen gør dog, at jeg må tage lidt tidligere hjem fra træningslejren, blandt andet for at tage mig af vores to børn. Jeg har mødt stor velvilje og forståelse fra alle i klubben, og jeg er rigtig glad for den opbakning, jeg har fået. Det er en af årsagerne til, at jeg har kunnet få tingene til at hænge sammen,« fortalte Søren Berg til AGF's hjemmeside.

Ingen uden for klubben kendte til Søren Bergs udfordringer på hjemmefronten, ingen uden for AGF kunne aflæse det.

Usvækket betydning

Hverken til træning eller i kampene. Søren Berg fortsatte med at være garant for en arbejdsindsats af de sjældne, hans betydning for holdet var usvækket.

I omklædningsrummet er han spasmageren, men aldrig for at hævde sig selv eller tromle andre.

Da AGF stod foran at skulle på ni dages træningsophold i Tyrkiet, slap det ud, at Søren Berg ikke deltog hele vejen. At han ville dukke op tirsdag, træne onsdag, spille testkamp torsdag og flyve hjem fredag, så weekenderne var fri til at passe familien.

Forleden kom Søren Berg trissende forbi et par udsendte aarhusianske journalister i Tyrkiet med en bemærkning om, at han syntes, vi lignede nogen, der trængte til at tage hjem på hotellet for at hvile ud. Glimt i øjet og fynsk lune.

På træningsbanen i går var Søren Berg, som Søren Berg altid er dér: Godt humør, energi, overskud og legebarn.

Altid den samme

Når man har stået og frosset i halvanden time for at følge AGF's træning en vinterdag, kommer det på klingende fynsk: »Har I virkelig ikke andet at lav' end at stå heru'e og fryse?«

Sagt af en mand, der dybest set ikke forstår, hvorfor han og alle andre fodboldspillere er så interessante.

»Han er altid den samme. Da han blev professionel fodboldspiller, ændrede han sig ikke. Det var lige før, at han underspillede det, for han ville helst ikke være kendt,« siger en af Søren Bergs barndomsvenner.

Da tilskuere og presse sidst på efteråret vurderede og vejede Søren Bergs indsats i AGF's kampe, anede kun få, hvad han bar rundt på.

Søren Bergs altid venlige facon og høflighed forblev intakt, hvor andre givetvis ville krakelere. Det vidner om et kolossalt menneskeligt overskud og en uhørt robusthed.

I morges rejste Søren Berg hjem fra Tyrkiet, efter at have spillet for AGF i en træningskamp i Tyrkiet torsdag aften.

Herfra sender vi ham en venlig hilsen.