Er landsholdet for billigt til salg?
Brøndby og FC København tjener flere penge på hovedsponsorater end det danske landshold.
Dansk fodbolds motionsspillere kunne modtage flere penge fra Dansk Boldspil-Union (DBU), end det er tilfældet i dag, hvis unionen var bedre til at sælge landsholdet som produkt og udnytte nye medier til at gøre det. Det mener sponsoranalytiker Thomas Badura fra SponsorPeople.
Han fremhæver, at DBU ikke har formået at udvikle landsholdet som sponsorprodukt i løbet af de seneste år på trods af nye muligheder på især internettet.
»Over en lang periode har jeg ikke haft den opfattelse, at produktet omkring landsholdet har udviklet sig, som andre sponsorater har. I lyset af hvor gode internationale klubhold har været til at omstille sig, har DBU manglet innovation i de seneste fem år,« siger Thomas Badura.
Manglende indsigt
Det afviser DBU's kommunikationschef, Lars Berendt.
»Han ved ikke, hvordan sponsoraterne er sammensat, og han ved ikke, hvordan de har udviklet sig. Vi har en løbende dialog med vores hovedsponsorer, og der kommer nye elementer ind hver gang, og vi optimerer aftalerne hver gang. Det må bero på en manglende indsigt, når han siger det,« siger han.
Både FC København og Brøndby IF modtager flere penge fra deres hovedsponsorer, end DBU gør for landsholdene, som også ligger under prisen for hovedsponsoraterne for det svenske og norske landshold.
Man skal betale omtrent det samme for at være hovedsponsor i AaB, som det koster at være en af de to hovedsponsorer for landsholdet. Det erfarer Jyllands-Posten.
»Ser man på andre landshold i Europa er indtægterne meget højere end DBU's, som ikke har formået at skabe den nødvendige opmærksomhed omkring landsholdet og gøre det til et omdrejningspunkt for nationen. Der er bare ikke den samme opmærksomhed omkring de nuværende spillere, som eksempelvis var tilfældet omkring folkeheltene fra 1992. Det er på grund af resultaterne, men også fordi produktet ikke er blevet udviklet,« mener Thomas Badura.
Ingen voldsom bekymring
Lars Berendt mener, at Thomas Badura skulle have fulgt bedre med i skolen.
»Hvis han sammenligner med lande uden for vores liga som Tyskland, England, Spanien og Frankrig har han helt sikkert ret, men så må han ikke have fulgt med i geografitimerne. Vi ser for eksempel på Sverige, Norge og Island, og dem har vi også en god dialog med. Gennem vores netværk har vi et godt billede af niveauerne på tv- og sponsorområdet, og vi har ingen grund til voldsom bekymring,« understreger kommunikationschefen.
Forbudt i landskampe
Ifølge Lars Berendt er der en god forklaring på, at hovedsponsoraterne til landsholdet er billigere end FC Københavns og Brøndby IF's. En af dem er, at det internationale fodboldforbund Fifa ikke tillader hovedsponsorater på bukser og trøjer under landskampe.
»En hovedsponsor til et klubhold får væsentligt højere eksponering, når den eksempelvis må eksponeres på trøjerne i kampene. Derudover spiller de danske klubhold mindst 33 kampe i år, så det er ikke et sammenligneligt grundlag. Omkring andre landshold er Sverige et større marked end det danske, og i Norge er det måske fordi, økonomien er bedre,« siger kommunikationschefen.
Arla har under skiftende navne været hovedsponsor for landsholdet siden 1987. Mejerivirksomheden har siden 2004 delt hovedsponsoratet med energigiganten Dong.
Begge virksomheder betaler 7,5 mio. kr. om året indtil 2014. Ifølge business director i Promovator, Simon Bastiansen, kunne DBU tjene flere penge til blandt andet dansk breddefodbold, hvis unionen oftere havde skiftet hovedsponsor.
»DBU er en konservativ størrelse forstået på den måde, at DBU selvfølgelig vil forsøge at få så mange penge ind som muligt, men unionen vil også gøre det på den rigtige måde. Der er tre ting, som tæller. Det sportslige, kommercielle og kemien med hovedsponsorerne. Jeg ved, at DBU går meget op i kemien. At man kan arbejde sammen og stole på hinanden. Så kan det godt være, at de fravælger et andet sponsornavn. Nu begynder der en betting-tsunami, men det kan da godt være, at DBU ikke ville hente penge fra en eller anden caribisk ø. Der er noget etisk i det,« mener Simon Bastiansen.
Spillefirmaer en mulighed
Han henviser til, at en ny spillelovgivning sandsynligvis snart bliver gennemført. Den gør det blandt andet muligt for danske fodboldklubber og landsholdet at have et udenlandsk spillefirma som sponsor, og det kunne DBU godt finde på at udnytte.
»Vi har i mange år haft et samarbejde med Danske Spil, så området ligger os ikke fjernt. Jeg vil ikke udelukke det,« siger Lars Berendt.
Mens Dong og Arla er hovedsponsorer for herrelandsholdene, er fagforeningen 3F det for al kvindefodbold i DBU-regi. Jyllands-Posten erfarer, at det maksimalt koster 3F 1,2 mio. kr. om året. Det er ifølge Thomas Badura en rigtig god pris for 3F.
»1,2 mio. kr. lyder en smule lavt prisfastsat. I forlængelse af, at kvindefodbolden udvikler sig, som den gør, er det en sponsorplatform, som bør koste lidt mere, fordi der er muligheder for at udvikle den, og kvindefodbolden er væsentligt mere populær nu end for tre-fem år siden. Der må det være muligt for 3F at skabe fornuftig værdi for pengene,« mener han.
Morgenavisens Jyllands-Posten har i artikelserien "DBU under beskydning" sat fokus på fodboldforbundet. Læs også: