Det støver stadig i DBU

Intet er sket.

Sådan lyder dommen flere steder over den periode på to år, der er gået siden Morgenavisen Jyllands-Postens afsløring af en særdeles kritisk markedsanalyse om Dansk Boldspil-Union (DBU).

Undersøgelsen var bestilt af unionen selv, og af 5.500 adspurgte med og uden tilknytning til fodbolden blev organisationen især opfattet som »støvet, gammeldags, bureakratisk, konservativ, ikke handlekraftig, tillukket, bedrevidende og arrogant« - en karakteristik, der især skyldtes landstræner Morten Olsen og kommunikationschef Lars Berendt.

Foreningsvælde

DBU iværksatte straks flere initiativer for at vende stemningen, men ifølge flere kritikere er status den samme som i 2008 - eksempelvis er kun 2 af 16 medlemmer skiftet ud i bestyrelsen, der ellers blev beskyldt for være besat af »ældre mænd« og for at mangle blandt andet »kommerciel forståelse« og »handlekraft«.

Den ene af udskiftningerne skyldes endda JBU-formand Benny Hansens selvvalgte farvel til fodboldpolitik.

»Jeg kan ikke se, at DBU har gjort særligt meget. Jeg vil kalde det foreningsvældet i stedet for foreningsdemokratiet, og alle fremadstræbende folk med visioner gider ikke agere i det miljø. Det går alt for langsomt, og folk, der når helt til toppen, er de gode, gedigne fodboldledere, men det er ikke de dynamiske,« mener Troels Troelsen, sportsøkonom ved Copenhagen Business School.

Altid på bagkant

Han fremhæver loyalitet som en afgørende egenskab for ambitiøse klubfolk, og over for Jyllands-Posten ønsker en centralt placeret leder da også kun at lufte sine holdninger anonymt:

»DBU har en historisk tradition for at være resistent over for udvikling. DBU har arbejdet godt med at ændre for eksempel børne- og ungdomsfodbolden, men på organisatorisk niveau modarbejder reaktive og systembevarende kræfter konstant enhver form for nytænkning, så unionen opleves som modstræberisk, negativ og lukket. DBU er aldrig på forkant, men altid på bagkant.«

Som formand for de 320.000 DBU-fodboldspillere har Allan Hansen mere end svært ved at genkende karakteristikken:

»Vi er faktisk nået langt og også længere, end jeg havde turdet håbe på. De, der sidder langt fra beslutningerne og venter på at mærke effekten, synes måske, at det går for langsomt, men i en stor demokratisk medlemsorganisation vil processen vare længere end i en privat virksomhed.«

Læs hele historien i mandagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten.