Analyse: Hold øje med Chile og den ”gale” træner

Spanien vinder Gruppe H, naturligvis. Chile tager andenpladsen lige så selvfølgeligt.

Artiklens øverste billede
Alexis Sanchez gjorde det svært at være dansk på Brøndby Stadion, da Chile var på besøg i august sidste år. Foto: AP

Marcelo Bielsa er argentiner, og han har tilnavnet ”El Loco Bielsa”. Nok kalder de ham gal, og nok oplevede han som argentinsk landstræner den ydmygelse at se sit hold slået ud af den indledende runde ved VM i Sydkorea i 2002.

Men i Chile er han folkehelt, og det er godt, for det er her, han nu er landstræner. Han hyldes for sin kompromisløse og meget offensive spillestil - en slags 3-3-1-3 formation.

Jeg havde fornøjelsen - og det var en fornøjelse - at se Chile på Brøndby Stadion i august 2009, da de små spillere fra det langstrakte sydamerikanske land kørte rundt med Danmarks bedste og vandt 2-1.

En VM-outsider

Det er muligvis at gå et skridt for langt, men jeg kan ikke lade være med at nævne Chile som en outsider ved VM. Måske ikke til titlen, men i hvert fald til at nå langt. Derfor kan jeg heller ikke se anden udgang på Gruppe H, end at mine VM-favoritter Spanien naturligvis tager førstepladsen, mens Chile besætter andenpladsen.

Chile er under Marcelo Bielsas gennemgået lidt af en forvandling - fra et anonymt mandskab parkeret permanent i skyggen af kontinentets store, Argentina og Brasilien, til en offensiv kraft, der kan true de fleste. Chile spiller med masser af hurtighed, ikke så megen fysik, holdet presser højt og over hele banen og vægter boldbesiddelse højt.

Det lyder ikke så ringe for fodboldelskere, og ”Barcelona light” kunne også være en meget passende betegnelse at sætte på Chile, som også imponerede det danske trænerteam, da chilenerne gæstede Danmark.

Interessant offensiv

Truppens mest interessante navne er ikke overraskende at finde blandt de offensive spillere. Alexis Sanchez, der tjener sin løn i Udinese, husker jeg fra Chiles kamp mod Danmark, dengang et ubehageligt bekendtskab, nu en spændende spiller at følge.

Det andet navn, man må nævne, er Humberto Suazo - her har vi en mand, der kan score mål. Hele tiden. Og igen. Hør her: Topscorer for Chile i kvalifikationen med 10 mål og en scoringsstatistik, der siger 182 mål i 258 kampe fordelt over de seneste seks sæsoner. Det er altså i gennemsnit 30 mål pr. sæson seks år i træk! Den 29-årige Suazo har spillet det meste af sin karriere i den hjemlige liga, men i januar 2010 blev han udlejet til Real Zaragoza i den bedste spanske række.

Holde øje med ham, med Chile og den ”gale” træner.

Overraskelsen

I gruppe H er det svært at se, hvor overraskelserne skal komme fra. Fra Schweiz? Tjahh, måske. Man har talt meget om, at schweizisk fodbold er på vej frem - ikke mindst på klubplan, men den schweiziske trup er kendetegnet af en vis ubalance med enten for gamle eller for unge spillere.

Flere af holdets profiler har desuden døjet med skader (Alexander Frei, FC Basel og Philippe Senderos, Everton/Arsenal) og manglende spilletid (Philipp Degen, Liverpool).

Hitzfeld på bænken

Det er svært at få øje på, hvorfra kreativiteten og farten skal komme i den schweiziske trup. I den klassiske 4-4-2 formation er venstrekantspilleren Tranquillo Barnetta (Bayer Leverkusen) ofte håbløs ene om at bidrage med tricks og tempo. Men schweizerne har den tyske trænerlegende Ottmar Hitzfeld på bænken, og så ved man dog, at Schweiz vil møde op med en betydelig vindermentalitet og stærk organisation.

Honduras kommer til at rejse hjem efter den indledende runde. Det mellemamerikanske land er kun med takket være et sent mål i kvalifikationskampen mellem USA og Costa Rica, men begejstringen og motivationen, der følger med at være med ved VM for første gang i 28 år, skal naturligvis ikke underkendes. Læg mærke til den aldrende angriber Carlos Pavon, Tottenhams midtbanemand Wilson Palacios og Genoa-angriberen David Suazo.

Honduras' defensiv er tålelig, omstillingsspillet kvikt, men risikoen for at blive gruppens slagteoffer er overhængende.

Hvorfor så få ord om Spanien? Fordi der vil blive skrevet rigeligt om europamestrene i de kommende uger. Hvem kender ikke navnene: Casillas, Puyol, Iniesta, Fabregas, Villa, Torres, Xavi, Xabi Alonso.

Skal jeg blive ved? Spanien er favorit til at vinde hele skidtet også Gruppe H.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.