Tv-planen for superligaen er klar
DBU og Divisionsforeningen har onsdag offenliggjort spilleplanen for den kommende superligasæsons første syv spillerunder.
Sæsonen begynder den 18. juli, når opgøret mellem FC Nordsjælland og mestrene FC København fløjtes i gang på Farum Park klokken 15.00.
Kampen bliver formentlig vist på den nye Canal 9, der deler rettighederne til superligaen med DR. Canal 9 kan kun ses af et mindre udsnit af danskerne, da den som udgangspunkt ikke får en plads i kabel tv-pakkerne.
FC Københavns tre første kampe i den kommende sæson bliver i øvrigt spillet lørdag klokken 15, der er fast sendetidspunkt for de kampe, som Canal 9 og DR har rettigheder til.
Som hovedregel vil de enkelte superliga-runder blive afviklet med to kampe lørdag, tre kampe søndag og én kamp mandag.