Sportschef stopper i Hamburg
Bundesligaklubben Hamburger SV står uden sportschef, efter at man er blevet enig med Dietmar Beiersdorfer om at stoppe samarbejdet.
Beiersdorfer mener, at klubbens formand Bernd Hoffmann blander sig for meget i personaleanliggender og har derfor sagt det job op, som han har bestridt siden 2002.
Balladen har betydet, at klubben har været helt passiv på transfermarkedet siden sæsonafslutningen, selv om førsteholdstruppen allerede vender tilbage efter endt sommerferie om 10 dage.
Ritzau