Defoe hyrer "Mr. Smuthul"

Tottenhams nyindkøbte angriber Jermain Defoe har ansat sagfører Nick Freeman, der også er kendt som "Mr. Smuthul".

Artiklens øverste billede
Jermain Defoe. Foto: AP

Defoe blev sidste år tre gange fanget af fartkameraer i Portsmouth, og Defoe har også i et tilfælde nægtet at oplyse politiet om, hvem føreren af bilen var.

Defoe erkendte sig skyldig i de tre tilfælde, men senere ændrede han forklaring og erkendte sig ikke skyldig. Nu skal sagen for retten den 23. marts i Canvey i Essex.

Han er foruden hastighedsoverskridelserne tiltalt for at køre uden forsikring og for at låne sin bil ud til en 23-årig mand, der ikke har kørekort. Det udlånte køretøj var i øvrigt ikke i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

23-årige Ryan Edgar er også tiltalt i sagen for at have kørt Defoes Land Rover, der havde køremæssige mangler, uden kørekort og forsikring.

Sagføreren Nick Freeman har tidligere hjulpet manager Alex Ferguson, David Beckman og cricketspilleren Andrew Flintoff i lignende trafikale sager.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen