Chelsea-dansker har kig på Celtic

Den 18-årige fodboldspiller Morten Nielsen, der siden sommeren 2006 har været i Chelsea, ønsker at forlade klubben til sommer og i stedet skifte til Celtic.

Det siger hans far og agent, Benny Nielsen, til den skotske avis Sun.

- Andre klubber er interesseret i Morten, men han har sagt til mig, at han ønsker at skrive under med Celtic. Chelsea har tilbudt ham en treårig forlængelse, men han har ikke lyst til at skrive under på den. Unge spillere kommer aldrig på førsteholdet der, og han ønsker at tage det næste skridt og spille og træne med førsteholdet, siger Benny Nielsen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen