Ny hjemmeside for AGF-fans

AGF-fans får endnu en portal at læse nyheder på. Ambitionen er at følge AGF tættere end noget andet nyhedsmedie.

Artiklens øverste billede

I dag får de mange tusinde AGF-tilhængere et nyt medie om deres klub, når AGFFAN.dk åbner for besøgende. Redaktionen på den nye hjemmeside har knoklet i de mørke vintermåneder for at gøre sitet klar til offentligheden, og nu åbner AGFFAN.dk så for sluserne til de nyhedshungrende AGF-tilhængere.

"AGFFAN.dk vil beskæftige sig med alt, hvad der rører sig omkring AGF, og vores ambition er at skabe intet mindre end det perfekte fansite for den almene AGF-fan. Alt vores indhold bliver leveret med hjertet på det rette sted og med et højt kvalitetsniveau," fortæller Søren Frederiksen, der er en af stifterne af AGFFAN.dk

Videosektion

På AGFFAN.dk vil man fra i dag kunne læse de nyeste nyheder om AGF, eksklusive historier, blogs fra udvalgte tilhængere, se liveopdatering fra alle AGF’s træningskampe, rapporter fra AGF’s træninger.

Samtidig vil AGFFAN.dk have en fyldig videosektion, hvor man kan se sammendrag fra træningskampe, interviews og klip med det bedste af stemningen fra tribunerne. Håbet er at blive tilhængernes foretrukne medie for nyheder om deres hjerteklub.

Bag AGFFAN.dk står selskabet "Kom så de hviie I/S" og sitet drives af primært af Søren Frederiksen, Martin Skøtt og Kim Alsgaard, der alle har rødder i tilhængermiljøet og erfaring fra lignende projekter. Udover de tre stifter består redaktionen også af Tobias Ehlig og Oscar Dahl. AGFFAN.dk finansieres ved hjælp af hjerteblod og annoncer.

"Ambitionen er, at eventuelle indtægter skal tilbage i produktet og dermed til tilhængerne. Det kunne for eksempel være sjovt, hvis vi fik mulighed for at følge AGF rundt omkring på træningslejre og den slags ting. I første omgang er det her noget, vi gør, fordi vi elsker klubben, og ikke mindst fordi vi føler, at der mangler et nyhedssite om AGF - så må vi se, hvor langt vores kærlighed til klubben og engagementet kan drive os," siger Søren Frederiksen.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen