Annonce
Fodbold

David Nielsen ville tabe med vilje

Den kontroversielle danske fodboldspiller David Nielsen planlagde at tabe en superligakamp med vilje.

David Nielsen (th.) erkender, at han ville tabe en superligakamp med vilje, da han spillede i AaB. Foto: Lars Krabbe

Den 31-årige fodboldspiller er aktuel med erindringsbogen "Sorte Svin", der ifølge presseomtalen vil give et interessant indblik i den ikke altid lige pæne verden under fodboldens fine facade.

En af de mindre flatterende episoder fandt sted den 23. maj 2004, da David Nielsen gik på banen for AaB til kampen mod FC København i Parken.

"Vi var i en bedre situation, hvis vi tabte kampen. Folk tænker nok: Man kan ikke gå ud og tabe en kamp med vilje. Det siger alle jo, og derfor er der heller ingen, der gør det: Men det gjorde jeg, og det står jeg gerne ved," siger David Nielsen til TV 2 Sportens magasinprogram LPS, der i aften fortæller historien.

UEFA Cup og bonus

Egentlig var sagen ganske enkel. Hvis FC København blev dansk mester, ville AaB som taber af pokalfinale til netop FC København blive tildelt en plads i UEFA Cup'en. Det ville samtidig sikre David Nielsen en personlig bonus på 300.000 kr.

"Det var den periode, da jeg lige havde været i en spilleskandale og havde gamblet en masse penge væk, så det er klart, at når jeg havde mulighed for at få nogle penge ind igen, så ville jeg godt det," fortæller David Nielsen til LPS.

Det gik også nogenlunde, som han havde planlagt. Kampen endte 1-1, og FC København blev dansk mester med et enkelt points forspring til Brøndby.

David Nielsen afviser samtidig, at AaBs sportslige ledelse vidste noget om hans planer.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DBU rejser sag mod David Nielsen
DBU vil rejse en disciplinærsag imod David Nielsen, der kan udelukke ham på livstid for alt fodbold i Danmark på baggrund af sin indrømmelse af, at han ville tabe en superligakamp med vilje.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her