Sønderjyderne superglade for point

Smilene var brede hos den sønderjyske træner- og spillerstab oven på det uafgjorte resultat mod FCK mandag aften.

Cheftræner Carsten Broes offensive satsning med tre angribere fra anden halvlegs start belønnede sig, men havde ifølge træneren selv ikke overvejende indflydelse.

- At vi spiller med tre angribere gør det ikke alene. I anden halvleg er vi bare mere aggressive over hele banen, og vi viser, at vi vil ud at vinde kampen, sagde Carsten Broe efter kampen.

Én af de sønderjyder, der øgede aggressiviteten og spillede en hovedrolle i anden halvleg, var målscorer til 1-1, Anders Egholm:

- Vi er superglade og tilfredse med alle point. For os er det ikke den store overraskelse. At det sker mod FCK gør måske bare, at hele Danmark ser, at vi ikke kan køres over, jublede Egholm.

Sønderjyske har nu to point for tre kampe og er tidligt på sæsonen placeret lige over nedrykningsstregen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen