Santos tæt på svensk klub

Den tidligere FC København-spiller Alvaro Santos skal i den kommende sæson spille for Helsingborg IF, hvis parterne kan blive enige om en aftale.

Parterne er angiveligt mundtligt enige om en aftale, men der har ikke været forhandlinger mellem Helsingborg og Santos' franske klub Sochaux.

Den 28-årige angriber, der spillede 119 kampe og scorede 50 mål for FC København, har siden spillet for de franske klubber Sochaux og Strasbourg.

Santos er i øjeblikket på ferie i sit hjemland Brasilien, hvor han også bliver behandlet for en mavemuskelskade.

Han har tidligere spillet for Helsingborg IF fra 2000 til 2003, hvor han scorede 35 mål i 64 kampe.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen