Forgæves drømmemål af Daniel Jensen

Det var virkelig flot. Et af de mål, hvor boldkontrol og sparketeknik går op i en højere enhed. Men i sidste ende gav det ingen point til Daniel Jensen og Werder Bremen.

Artiklens øverste billede

Klubben tabte med 1-2 hjemme mod Bochum.

Der var spillet 44 minutter af første halvleg, da Daniel Jensen fik fat i en returbold i udkanten af Bochums straffesparksfelt og med et præcist spark sendte bolden op i det fjerneste målhjørne.

Midt i anden halvleg blev kampen vendt på hovedet, da Bochum først fik udlignet ved Benjamin Auer, hvorefter Bremen-forsvareren Naldo få minutter senere fik direkte rødt kort. Seks minutter før tid gik det så helt galt for Werder Bremen, da Antar Yahia uhindret kunne heade sejrsmålet i netmaskerne.

Med nederlaget er Werder Bremen fortsat tre point efter Bundesligaens førerhold, Bayern München.

I søndagens anden kamp vandt Schalke 04 3-1 hjemme over mestrene Stuttgart. Søren Larsen blev skiftet ind 13 minutter før tid i stedet for den dobbelte målscorer, Kevin Kuranyi.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen