Topklubber tabte terræn til Arsenal

Hverken Manchester United eller Chelsea kunne følge op på Arsenals sejr tidligere på lørdagen.

Artiklens øverste billede

Manchester United var meget heldig med at få 1-1 i udekampen mod Tottenham, da Carlos Tevez udlignede i dommerens fjerde tillægsminut med kampens sidste spark.

Chelsea havde vundet klubbens seneste fem kampe, men det blev kun til 1-1 i udekampen mod Portsmouth, hvor Nicolas Anelka bragte Chelsea foran. Den føring blev dog udlignet af Portsmouth debuterende angriber Jermain Defoe, der to dage forinden var skiftet fra Tottenham.

Arsenal, der vandt 3-1 på udebane over Manchester City, fører nu Premier League med to point ned til Manchester United og seks point ned til Chelsea.

Emmanuel Adebayor viste atter sin styrke foran mål. Togo-angriberen, der i sidste uge havde en kontrovers på banen med danske Nicklas Bendtner, scorede både til 1-0 og 3-1. Det var hans mål nummer 17 og 18 i Premier League i denne sæson, og dermed er han kun et enkelt mål efter Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo på topscorerlisten.

Adebayors angrebskollega i kampen, Eduardo Da Silva, scorede målet til 2-0 i en situation, hvor han tæmmede bolden og flugtede den i mål i samme bevægelse. Med så træfsikre angribere er der ikke brug for Nicklas Bendtner, der sad på bænken i hele kampen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen