Fortsæt til indhold
Fodbold

Fodbold: Nocko Jokovic færdig i AGF

Superligaklubben AGF meddelte lørdag aften, at de har ophævet samarbejdet med den kontroversielle angriber Nocko Jokovic.

I en pressemeddelelse fortæller den århusianske fodboldklub, at kontrakten er ophævet med øjeblikkelig virkning efter nogen tids samarbejdsvanskeligheder, som kulminerede fredag den 18. januar. AGF fortæller intet om årsagen til kulminationen og oplyser, at det er et led i aftalen med Nocko Jokovic, at ingen af de to parter kommenterer sagen yderligere.

/ritzau/