Fodbold: DBU kritiserer sikkerhedbrist på Århus Stadion

DBU er klar i mælet og betegner fredagens tilskuervold på Århus Stadion som et brist i sikkerheden, men samme konklusion er AGF's ledelse ikke nået til endnu. Sikkerhedschef John Bundgaard erkender, at kontrollørbemandingen var for lav.

Tilskuervolden fredag aften på Århus Stadion kan få alvorlige konsekvenser for AGF, der kan se frem til en disciplinærsag ved DBU, som kan straffe AGF fra at give en advarsel, bøde eller fradømmelse af retten til at spille på hjemmebane i en til flere kampe.

»For os er der klar tale om en sikkerhedsbrist på Århus Stadion, og det vil blive behandlet derefter. Dommernes rapport indkommer som en særlig del af sagsfremstillingen, og den øvrige sagsfremstilling kan bestå af en kommentar fra Viborg og en eventuel redegørelse fra AGF og muligvis TV-optagelser. Sagsmaterialet vil blive fremlagt for DBU's disciplinærudvalg, der træffer en afgørelse,« siger Lars Behrendt efter superligakampen mod Viborg FF.

Han oplyser, at DBU nu vil overveje, om superligakampe fremover skal afvikles på en fredag aften.

10 kontrollører for lidt

Sikkerhedschef i AGF John Bundgaard erkender, at der ikke var kontrollører nok til at garantere sikkerheden på Århus Stadion i fredags.

»Når tre fans, som er absolut voldelige, kan løbe ind på banen og angribe nogle Viborg-spillere, er sikkerheden ikke god nok. På et tidspunkt ønskede jeg, at vi havde været 10 kontrollører flere,« siger John Bundgaard.

Der var hyret 45 kontrollører til fredagens kamp, og det er 10 mere end normalt til en kamp, som blev vurderet som en lavrisikokamp.

John Bundgaard vil nu bruge resten af weekenden til at overveje, hvilke anbefalinger han vil komme med til AGF-ledelsen.

Der er endnu ikke aftalt, hvornår mødet om sikkerhedsbristen skal finde sted i den kommende uge.

Sikkerhedschefens vurdering står i kontrast til AGF's ledelse, som har endnu ikke taget stilling til den dramatiske afslutning på Århus Stadion.

»Vi skal først finde ud af, hvad der er sket, før vi melder noget ud,« siger AGF-direktør Michael Hyldgaard.

Bliver sikkerheden strammet op inden den næste hjemmekamp?

»Det kommer an på, om sikkerheden var i orden, eller om den ikke var. Vi skal først danne os et overblik, før vi siger noget,« siger AGF's fåmælte direktør Michael Hyldgaard, som heller ikke har taget stilling til om eksempelvis AGF's fanklub bliver involveret, når fredagens kamp skal analyseres.

Mens AGF's ledelse var i defensiven, var tilskuervolden det helt store samtaleemne på AGF's idrætsanlæg Fredens-vang i går. Her var forældre til fodboldbørn, ledere og spillere chokeret over begivenhederne.

»Flere forældre med børn var bange på Århus Stadion, og jeg har hørt fra to forældre, at de ikke vil lade deres børn være bolddrenge fremover. Jeg kan være bekymret for, om flere vil melde fra, fordi man ikke tør sende sine børn til AGF's hjemmekampe,« fortæller amatørformand Thomas Andresen, som kræver, at sikkerheden strammes op på Århus Stadion. Amatørformanden måtte selv hjælpe en ungdomstræner og pårørende i sikkerhed efter kampen.

»En ungdomstræner og hans forældre var blevet lovet tæsk af nogle fans, så jeg fik dem igennem VIP-lokalerne. Det var jo vanvittigt,« sagde Thomas Andresen, som betegnede fredagens uroligheder som den værst tænkelige optakt til AGF's store 100 års jubilæumsfest i Ridehuset lørdag aften.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.