Fodbold: Frem-tiden ligger i 1. division

FC Nordsjælland-Frem 2-1 (2-0)

Dernede under hovedtribunen omkring klokken 15.45 søndag eftermiddag må det være gået op for Frem-spillerne, at overlevelse i landets bedste fodboldrække kræver engagement.

Da havde de netop leveret en sløj første halvleg. Uden gnist. Uden klasse. Uden koncentration.

Men det var for sent, Frem'erne forstod situationens alvor. Den dårlige første halvleg havde bragt dem bagud med 2-0, og med kun et enkelt Frem-mål efter pausen kunne hjemmeholdet vinde med 2-1 og trække afgørende fra i bundstriden.

»Jeg føler egentlig, at vi gjorde meget rigtigt før pausen. Vi vidste godt inden kampen, at den var meget vigtig, og det er ikke sådan, at vi skal bagud med 2-0 for, at det rigtig går op for os,« mente Lars Brøgger, en af Frems bedste, efter kampen.

Sådan så det ellers ud fra tilskuerpladserne. Der var ingen af de to hold, der generelt skal prale for højt af pasningsspillet. Men viljen til at fighte og evnen til indimellem at lægge en skarp aflevering, der skabte chancer, var før pausen klart størst hos hjemmeholdet.

Begge FC Nordsjællands scoringer kom efter dødbolde, hvor hele forsvarskæden var trukket med frem i Frem-feltet. Midterforsvareren Francis Dickoh headede en ripost ind til 1-0 målet, og han lagde smukt op til Rasmus Marvits' 2-0 scoring.

Defensivt var Dickoh også en gevinst for FC Nordsjælland. Han var forudseende, stærk i hovedspillet og hurtig i løbeduellerne.

Hvis Frems topscorer, Søren Larsen, havde været en julegave, kunne man ikke kræve en smukkere indpakning, end den Francis Dickoh leverede.

Kalr til indkøb

FC Nordsjællands sejr trak pengepungen et par centimeter længere op af klubejer Allan K. Pedersens buskelomme.

»Jeg har sådan set hele tiden været klar til at handle, og efter sejren i dag er tingene da ikke blevet sværere. Det her betyder forhåbentlig, at vi er reddet,« sagde Allan K. Pedersen.

Hans cheftræner, Christian Andersen, lagde ikke skjul på, at der er brug for en fem-seks nye spillere, der kan gå direkte ind på holdet, hvis FC Nordsjælland skal undgå en ny sæson, hvor der danses tæt med nedrykningsstregen.

»Vores trup i år har været alt for smal, og jeg bryder mig faktisk ikke ret meget om sæsoner som den her,« forklarede FCN-træneren.

Han havde været nervøs gennem det meste af anden halvleg, da han så, hvordan Frems hurtige mål fik panikken til at brede sig, og han følte, at hans hold var heldige med at trække sejren hjem. Og så kunne han ikke engang - som han ellers plejer - dulme nerverne med en cigaret.

»Jeg havde besluttet ikke at ryge, hvis vi kom foran. Det er nok en af de dummeste beslutninger, jeg nogensinde har truffet. Normalt ryger jeg 12-13 cigaretter i løbet af en kamp,« konstaterede han efterfølgende med en lettet vejrtrækning - gennem en tobaksstang.

En rest af 1. maj

Frem er kendt som arbejdernes klub, og der var en rest af 1. maj. over den modtagelse, tilskuerne fra Valby-klubben gav deres spillere i udekampen mod FC Nordsjælland.

Røde flag vajede i den første tifo nogensinde i klubbens historie. De røde flag og de forvoksede bordbomber, der skød blå-rød konfetti op i luften, gav gåsehud på en ellers varm dag og understregede, at Frems tilskuere bliver savnet, hvis Frem må ned og vende i 1. division.

Frem-tilskuerne lovede gennem hele kampen, at de »aldrig, aldrig giver op.«

Det bliver der brug for. Pilen peger efterhånden mere og mere i retning af en fremtid i 1. division.

benjamin.munk@jp.dk

FC Nordsjælland (4-5-1): Jan Hoffmann - Martin Birn, Jacob Rasmussen, Francis Dickoh, Rasmus Marvits - David Rasmussen, Ulrich Vinzents, Thomas Andreasen, Anders Alding (86. Olcay Senoglu), Carsten Fredgaard (79. Niels Lodberg) - Tommy Olsen

Frem (4-5-1): Jørgen Nielsen - Morten Hamm, Jonas Stark (53. Indrek Zelinski), Diego Tur, Ketil Clorius - Lars Brøgger, Bosun Ayeni (70. Søren Weibel), Mikkel Thygesen, Kim Kristensen, Samir Haiba - Søren Larsen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.