OB ansætter Zorniger som ny cheftræner
Den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger afløser Søren Krogh, som er færdig som træner i OB.
OB ansætter Alexander Zorniger som ny cheftræner efter oprykningen til Superligaen.
Han afløser Søren Krogh, der i denne sæson har ført OB op i den bedste række.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 57-årige Zorniger huskes af danske fodboldfans som træner for Brøndby, som under tyskerens ledelse var tæt på at vinde det danske mesterskab.
Det blev desuden til en pokaltitel med holdet fra den københavnske vestegn.
Zorniger har skrevet under på en treårig aftale.