Christian Eriksen lavede én stor fejl i Italien, og den vil han rette op på
En træskoliste hedder på engelsk en ”bucket list”. Det er en mental eller nedskrevet liste over ting, man skal nå, før man stiller træskoene. Christian Eriksen, dansk landsholdsspiller, fortæller om en egenskab, han skal forbedre. Og han har bestemt ikke lyst til at lave noget grænseoverskridende. Lørdag er Christian Eriksen på banen mod Spanien til sin landskamp nummer 137.
ALICANTE/SPANIEN
Hvilket rejsemål skal du have besøgt, inden du dør?
»Jeg tror, vi har været heldige, for vi har oplevet meget som familie. På ferier har vi været gode til at rejse forskellige steder hen, og vi har haft store oplevelser. Vi har besøgt eksotiske steder som Seychellerne, Maldiverne og Mauritius, vi har rejst til New York, Sardinien, masser af steder i Italien. Mine børn kan godt lide Legoland også. Men de elsker at bade og svømme. Inden vi fik børn, lå Sabrina og jeg mere ved poolen, men det sker ikke så meget længere. Nu har vi to børn, og jeg har lyst til at aktivere dem og give dem nogle oplevelser. Jeg vil gerne tilbage til Milano og vise børnene byen. Alfred var to-tre år, og Anna var lige født, da vi boede der. Den by skal de se igen, når de bliver større.«
En musiker, som du skal have oplevet til koncert?