Fortsæt til indhold
Fodbold

Så han ikke i tide, at kampen ændrede sig?

Analyse: Reaktionstiden var for lang, da Danmark måtte nøjes med 1-1 mod Slovenien. Troede danskerne, at de kunne gøre som Italien?

Joakim Mæhle, dansk landsholdsspiller, kom traskende over banen i bar mave, trøjen havde han formentlig givet væk til venner eller familie, som han havde hilst på ovre i det ene hjørne. Der var gået en halv times tid efter kampen, og de fleste af de 54.000 tilskuere på Stuttgart Arena havde forladt anlægget.

Netop dét billede var en stor del af historien om, at det danske landshold mistede grebet om kampen mod Slovenien.