Fortsæt til indhold
Fodbold

Benoit Millot har skubbet til debatten om dommerlyd, der skaber dilemmaer – også i Superligaen og håndboldligaen

De danske fodboldfans kan få en indsigt i dommernes tanker under VAR-tjek, hvis eksperimenterne med dommerlyd giver gode resultater. Til gengæld kommer man næppe lige så tæt på som i håndbold, hvor den frie adgang er omdiskuteret.

Benoit Millot forsøgte at bevare roen, da den franske fodboldstjerne Alexandre Lacazette løb over mod ham.

Der var lige opstået endnu en mulig eskalering under Ligue 1-kampen mellem Lyon og Nantes, som den 41-årige franske dommer skulle forsøge at kontrollere i midten af marts.