Isaksen tryllede FCM tilbage på ret kurs

Viborg måtte overgive sig til ærkerivalerne og især én talentfuld angriber, som sparkede FCM tilbage i medaljejagten.

Artiklens øverste billede
Igen og igen var Isaksen, det handlede om. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er sjældent set, men Viborg FF kunne inden kampen notere sig et forspring på ni point til ærkerivalerne fra FC Midtjylland, inden de to klubbers første kamp i foråret, der teede sig ret vinterligt i Viborg med iskolde kastevinde og den slags ubehageligheder.

Det er også usædvanligt at se en spiller gøre den store forskel som Gustav Isaksen, da FC Midtjylland tævede Viborg FF med 4-0 på tre mål af den unge angriber, som i øvrigt også lagde op til sit holds første mål. 

Ellers noget at bemærke? Jo, såmænd. FC Midtjylland var på ny uden Pione Sisto, en af Superligaens mest vellønnede figurer, som ikke har spillet et eneste minut i 2023 under træner Albert Capellas. I forhold til den meriterende 1-1-kamp i Lissabon i torsdags, da FC Midtjylland skaffede sig et fordelagtigt udgangspunkt til returkampen i denne uge i Herning, var der byttet ud på to positioner. Ud røg Armin Gigovic og Frederik Heiselberg, nye i startformationen var Aral Simsir og egypteren Emam Ashour, der debuterede med et prægtigt langskudsmål i Europa League-kampen.

De to nye scorede omtrent i fællesskab, da FC Midtjylland efter fem minutters spil fangede Viborg i atypisk ubalance rent defensivt. Fra højrekanten drev Gustav Isaksen bolden frem, han trillede bolden til Aral Simsir, der kom galopperede ind i feltet, og den unge angriber fik skubbet bolden mod mål, men lige før stregen ekspederede Emam Ashour bolden de sidste centimeter i mål.

En tryg defensiv

Forinden havde Viborgs backkomet Anton Gaaei været tæt på at forære et mål væk, da han kiksede en tilbagelægning med pandebrasken, så Oliver Sørensen kom frem til en stor mulighed, som Lucas Lund i Viborg-målet parerede.

Hjemmeholdet var i stærkeste formation, kun manglede Jay-Roy Grot, holdets hollandske topscorer, der er blevet solgt til japansk fodbold. Hans afløser, Alassana Jatta, gjorde for så vidt et godt indtryk. Men ikke helt nok.

Viborgs eneste af den slags dumpede ned for fødderne af Elias Achouri, men tuneseren Achouri fik på mystisk vis klunset bolden flere meter forbi Jonas Lössls mål. Efter den tidlige scoring kom Viborg fint med, der var hverken stress eller panik blandt de grønblusede spillere, men et par aspekter betød, at overtaget ikke blev udnyttet. For det første var indlæggene fra kanterne sjuskede, og for det andet så FC Midtjylland-defensiven forholdsvis tryg ud.

Kort ind i anden halvleg slog FC Midtjylland til igen, denne gang med Kristoffer Olsson som bagmand, hans indlæg lagde Paulinho til rette for Gustav Isaksen, som med sit højreben styrede bolden højt op i målet.

Dermed havde FC Midtjylland kampen i sin hule kolde hånd, der var ingen grund til at forcere unødvendigt, men i stedet kunne Albert Capellas’ hold trække vejret ubesværet, i endnu højere grad, da kampens bedste spiller, Gustav Isaksen midt i anden halvleg øgede til 3-0 med en signatur-træffer, et præcist venstrebenshug fra højre side. Minuttet efter hamrede han såmænd kuglen ind med en helflugter ned i det ene målhjørne. Hold da op.

I FC Midtjyllands direktørkontor har Claus Steinlein en ide om, at Gustav Isaksen kan sælges for den nette sum af 100 mio. kr. Mandag aften gav det mening. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.